& Other Stories lancerer en ny badetøjskollektion, der får dig til at drømme om sydens varme her i de kolde vintermåneder. Se den sommerlige kollektion, der er lige til at pakke ned i kufferten.
Det er nemt at drømme sig ned til sydens varme og strålende solskin her i januars frost og kulde, og nu har du en god undskyldning for at tage forskud på sommerens glæder. Hos & Other Stories starter sommeren nemlig tidligt i år!
Modebrandet hopper med på bølgen sammen med de store internationale modehuse og lancerer en mini Resort Collection med fokus på sommerens vigtigste beklædningsgenstand – nemlig badetøjet.
Med den nye rejsekollektion kan du skabe opmærksomhed på stranden i en af de farverige badedragter, eller du kan hoppe i bølgen med en farvestrålende og stribet bikini, der garanterer at livredderne vil holde øje med dig.
Læs også: Set på instagram: Stjerner i badetøj
Er du ikke helt klar til at springe ud i en skrigrød farve, så hop i en sort en af slagsen og vis hvilken stjerne, du er.
Du kan allerede begynde at pakke kufferten med de sommerlige badedragter og bikinier nu, for kollektionen kan købes i butikkerne fra d. 8 januar. Så gå sommeren tidligt i møde og hop i bølgerne med & Other Stories.
Læs også: God strandstil med en badedragt
Se alle dele af den sommerlige kollektion i galleriet herunder: