Mode

Nyt ELLE på gaden i dag + ekstra DANSK

- 21/05/2012

ELLE sætter fokus på alder, DANSK Fashion Awards og hindbærsnitter...

I denne måned sætter vi fokus på stil og alder. Mød syv kvinder fra 20’erne til 70’erne, og bliv inspireret af deres personlige stil og deres refleksioner over, hvordan de er deres alder uden at være hverken for unge eller for gamle.

Vi har også interviewet supersexede Julianne Moore på 51, der stadig overrasker, og Nordens nye strålende stjerne, 23-årige Alicia Vikander, der kan mærke, at filmrollernes udvikling også modner hende personligt.

Og intet ELLE uden masser af mode – find din nye bikini/højhælede sandaler/grafiske kjole eller få inspiration til din garderobe i guiden “God stil i alle aldre”.

Vi har også lavet et tillæg til magasinet, der handler om dansk modes største aften: DANSK Fashion Awards.
Vi har samlet alle need-to-know-detaljer, de smukkeste kjoler og højeste hæle.

Sidst, men ikke mindst, en lille advarsel: Vi bringer også den ultimative hindbærsnitte-guide – så glem alt om bikini-klar-kuren, for det er hindbærtid, og det skal fejres.

Velbekomme og god læselyst!