Nu er den her! H&M's Miami-inspirerede SS15 Studio kollektion rammer butikkerne til marts, og du kan se den flotte kollektion her!
Så kan du godt sætte kryds i kalenderen, for den 12. marts lander H&M’s SS15 Studio kollektion! Inspirationen bag kollektionen har været det sorgløse og solrige Miami, sportwear-style, det maskuline touch og ikke mindst total relaxation!
Læs også: New Romance: Haute Couture Spring Summer 2015
Det særlige ved denne kollektion er blandingen af det glamourøse og det lette.
“En pyjamas er utrolig praktisk og skøn, særligt med et par højhælede sko. Det handler om sjov, solskin og fester hele natten,” siger H&M’s Head of Design, New Development, Ann-Sofie Johansson.
Kollektionens temaer bærer præg af det sportslige og det maskuline, hvilket er med til at give den glamourøse stil et let og humoristisk twist i stil med 70’erne.
Læs også: Få forsidelooket, der i marts står i divaens tegn!
Kollektionen er lavet i skønne pasteller, Miami-pink og -fersken, lys denim, sommerhvid, grøn, vinrød og marineblå. Den brede farvepalet gør kollektionen meget alsidig, afslappet og humoristisk, og særligt det sidste er også i fokus, når det kommer til de centrale accessories. Her er der alt fra tie dye-ruskindstasker til tørklæder med flamingoprint og katteøjne-solbriller.
Wow, her op ELLE-redaktionen kan vi næsten ikke vente med at hoppe i oversized pyjamasbukser, tennisbluser og draperede tørklædekjoler!
Læs også: Hilsen fra chefredaktricen – kvinder der tør, og gør!
Se den flotte Studio kollektion i galleriet… og sidder du ved mobilen, ‘swiper’ du bare.