Endnu et slag for moden og dens ubetingede ægthed er blevet slået... Prada annoncerer, at endnu en sag om kopiering er lukket og slukket med en sejr til originaliteten.
Prada har netop annonceret, at de har vundet sagen om forfalskning mod det såkaldte; Borse Prada Milano, og dermed er endnu en kamp mod varekopiering endt ud i sejr til den oprindelige og originale virksomhed.
Hjemmesiden, www.borsepradamilano.it, er ikke længere åben for salg af det, der viste sig at være forfalskede Prada produkter – takket være det anerkendte, italienske juristbureau, Guardia du Finanza, der arbejder med fokus på at sætte en stopper for financielle kriminaliteter, er hjemmesiden lukket ned og ikke længere eksisterende.
Læs også: Justin Bieber og Kendall Jenner i front for Calvin Klien SS16 kampagne
Prada understreger desuden, at de fremover vil have et ekstra øje åbent i forhold til kopiering af deres produkter og forfalskning af deres brand.
Annonceringen af denne vundne kamp om vareforfalskning bliver afrundet med en påmindelse om, at man til enhver tid – med garanti for originalitet og ægthed – kan købe Pradas varer og produkter på www.prada.com, i alle internationale Prada Flagship butikker, samt i udvalgte multi-brand butikker og eksklusive stormagasiner.