Home / Mode / Logo-trenden breder sig nu også til dit ansigt
I 2021 er der ikke noget, der hedder for meget logo, og nu breder trenden sig også til dit ansigt! Er du klar?
Logotrenden er for alvor tilbage, og vi kan ikke få nok, når det kommer til logo på vores tøj. Blandt favoritterne er især Saks Potts-strømpebukserne, Fendi baguette-tasken og Gucci x North Faces puffer-jakke.
Men kan hele logo-tendensen ikke også blive for meget i sidste ende? Ikke hvis du spørger designerne, som i deres resort 2022-kollektioner viste logo-trenden på en helt ny måde!
Ringene skulle efter sigende være falske, og altså ikke kræve at du allerede har en piercing, og så er vi måske lidt flere, der kan hoppe med på tendensen.
I galleriet herunder kan du se 9 andre store trends og tendenser denne sæson – hvilken er din favorit?
Foto: PR
Aqua woman
Dyk dybt ned i forårets mest friske tendens med alt, hvad dertil hører af muslingeskaller, bølgede former, wet look-hår og havets blå nuancer.
Foto: PR
Ballonærmer
Dine ærmer skal have et ordentligt puf dette forår – i alt fra blonder til læder giver det et uventet og virkelig fint tvist.
Foto: PR
Dancing queen
Modens designere drømmer uden tvivl om at indtage dansegulvet, og længslen kommer til udtryk i masser af diskoreferencer og pailletter. Lad stemningen smitte – om ikke andet så bare for at gøre mandag lidt mere festlig.
Foto: Imaxtree
Den lille hæl
De små kittenheels minder os om 1990’erne på den bedst tænkelige måde. Brug dem til kjoler eller smalle bukser – og glæd dig over, at du kan holde ud at have dem på hele dagen.
Foto: PR
Handy og hæklet
Du bestemmer selv, om du vil ’gøre det selv’ eller ej, men hæklerier skal der til denne sæson, gerne alt fra kjoler og toppe til shorts og bikinier.
Foto: PR
Kurvetasken
De flettede tasker tog form på catwalken hos både Fendi og Altuzzara. Flettet giver dit look et perfekt touch af sydfransk sommer. Og hvem vil ikke gerne have det?
Foto: PR
Minty fresh
Den grønne var at finde i alle nuancer på catwalken; fra Diors græsgrønne til Boss’ friske pastel – og det var tydeligt, at farven gerne må bæres fra top til tå.
Foto: PR
Vis bh'en frem
Crop-toppen har været fremme nogle sæsoner, men dette forår er den krympet yderligere og minder mest af alt om en bh. Et godt råd? Tag en blazer eller cardigan ud over – medmindre klimaet er tropisk, for så er alt tilladt.
Foto: PR
Kig til ryg
Du må gerne vende vennerne ryggen dette forår, for det er detaljen, der tæller. Underspillet og supersexet på samme tid.