Mode

Kourtney Kardashian stemmer i: Kardashian-familien er vilde med dette danske brand

- 30/11/2020

De verdenskendte Kardashian-søstre er uden tvivl lige så vilde med de danske modedesignere, som vi er. Gang på gang er de blevet spottet i danske designfavoritter som Ganni, OperáSPORT, Saks Potts og H2OFagerholt - men måske har familien fået en ny, dansk favorit? Det er ikke mere end en måned siden, at Kylie Jenner blev spottet i et par bukser fra den populære, danske designduo - og nu har Kourtney kastet sin kærlighed efter selv samme brand.

Der hersker ingen tvivl om, at de fem Kardashian/Jenner-søstre, Kourney, Kim, Khloé, Kendall og Kylie er glade for den skandinaviske stil og vores dygtige, danske modedesignere. 

De har specielt været vilde med danske brands som Ganni, Saks Potts og Designers Remix, som søstrene er spottet i utallige gange.

Men nu har familien kastet sin kærlighed efter et nyt, dansk designermærke – som måske endda er familiens nye favorit?

Læs også: Kim Kardashian bærer kjole fra spritnyt dansk brand, du måske ikke engang kender endnu

Kourney Kardashian har postet et billede på sin Instagram, hvor hun er iført et par speciallavede ‘Rotie’-bukser i en sart lavendel lilla farve fra det danske brand Rotate Birger Christensen.

Foto: @kourtneykardash

Og Kournety er ikke den første Kardashian-søster til at iføre sig tøj fra Rotate Birger Christensen, som er et brand fra modehuset Birger Christensen, der er skabt i samarbejde med de de to danske influencers og stylister Jeanette Madsen og Thora Valdimarsdóttir.  

Det er nemlig ikke mere end en måned siden, at Kylie Jenner blev spottet i præcis den samme buksemodel fra Rotate – bare i en klar azurblå farve. 

Læs også: Kim Kardashians danske stylist er for første gang med i KUWTK-afsnit

Kourtney har stylet ‘Rotie’-bukserne med en top, der matcher buksernes fine pastelfarve.

Du kan desværre ikke få fingrene i ‘Rotie’-bukserne i den samme eventyrlige farve, da det er en speciallavet model. Til gengæld er der snart restock på de originale bukser i både sort og den azurblå farve, som Kylie har haft på, inde på Rotates hjemmeside lige her.

Gad vide, hvem der bliver den næste Kardashian-søster, der kan #makeitrotate?