Da Kopenhagen Fur's store modeshow ''Imagine Talents 2016'' løb af stablen i går aftes, blev innovation og design for alvor forenet i et stort og eksklusivt pelsshow.
Kopenhagen Fur forener innovation og design
I går aftes afholdt Kopenhagen Fur en stor event i Industriens Hus. I denne anledning præsenterede det anerkendte, danske pelsbrand ”Imagine Talents 2016”, som er pelsauktionshusets nyeste skud på stammen indenfor internationale designprojekter med pels som omdrejningspunkt.
Se også: Kopenhagen Fur åbner den københavnske modeuge
28 særudvalgte designstuderende fra henholdsvis Danmark, England, Frankrig, Japan, Kina, Korea, Rusland, Kasakhstan og Grækenland fik her et udsøgtt priviligum og en enestående mulighed for at fremvise deres bud på fremtidens pelsdesign til de over 500 gæster, der fra mødt op til denne event. Prominente navne fra både kultur, erhvervsliv, politik og presse, samt indkøbere fra hele verden var til stede, da de nyeste designtalenters bud på fremtidens pelsmode blev præsenteret til et brag af et show på catwalken.
Læs også: ELLE-redaktionen til modeuge: Dét har vi i tasken
Innovationsprojektet, Imagine, har til hensigt at sammenføre de nyudklækkede designtalenter med de ledende kræfter i pelsbranchen. Dette foregår blandt andet gennem undervisning, kreativitet, samspil og videreudvikling, og det store Kopenhagen Fur ”Imagine Talents 2016” pelsshow i går var et eksempel på, hvordan det ser ud, når dette lykkedes og alt går op i en højere enhed.
Du kan se alle billederne fra Kopenhagen Furs ”Imagine Talents 2016” catwalk i galleriet.
Psst… klik eller ‘swipe’ dig igennem billederne.