Mode

Kendall Jenner – 2014’s nye it-model?

- 23/09/2014

'The Kardashian’ Kendall Jenner er blevet model med stort M, og med catwalks for Fendi og Chanel er hun for alvor ved at skrive sig ind på listen over 2014's absolutte it-modeller.

Vi kender hende oprindeligt fra det famøse tv-program, The Kardashians, hvor Kendall sammen med de andre K-søstre har vist sit famøse liv i overklassen frem for hele verden (og vi elsker det!).

Læs også: Lær it-model Cara Delevingne bedre at kende

Nu ser det dog ud til, at lillesøster Kendall for alvor har taget fat i sin egen karriere, da hun under de internationale modeuger i år, har været en af de modeller, vi har set på flest catwalks – og oven i købet for nogle af de allerstørste modehuse.

ELLE UK forudser allerede, at Kendall bliver Cara Delevingnes efterfølger, og med shows for blandt andre Chanel, Fendi og Marc Jacobs dette efterår, er der måske noget om snakken.

Se også: Instagram-sladder fra New York Fashion Week

I forbindelse med de sidste ugers internationale modeuger i New York og Milano har Kendall Jenner blandt andet gået catwalk for Tommy Hilfiger, Marc Jacobs, Dolce & Gabbana, Pucci, Fendi og Ports 1961 i forbindelse med deres SS15 shows.

Man kan derfor kun anerkende, at den mørkhårede skønhed for alvor har markeret sit værd hos den absolutte elite. Kendall Jenner har tidligere fortalt engelske The Love Magazine, hvordan det har været svært at vise sit værd i modelbranchen på grund af hendes navn og medvirken i The Kardashians:

“Jeg havde det sådan lidt, “Ved I hvad? Jeg vil være i toppen af modebranchen. Jeg vil tages alvorligt”. Folk tror at min succes var noget, der bare kom til mig. Men det gjorde det ikke. Det jeg har haft, har altid arbejdet imod mig. Jeg blev nødt til at arbejde endnu hårdere for at få det, jeg ville have, fordi folk ikke tog mig seriøst som model på grund af tv-programmet. Det var dejligt, når folk ikke genkendte mig. Så var jeg sådan lidt: “Tak – lad venligst være med at genkende mig”.

Læs også: Sådan vinder du 5000 kr. til webshoppen Henny & My

Hvorvidt Kendalls tidligere tv-renommé har haft en negativ eller positiv effekt for hendes karriere, er svært at sige.

Én ting er dog sikkert. Lige nu er hun i den grad blevet en anerkendt model verden over – og endda en model, der med den fart, hun har på karrieren lige nu, sagtens kan blive en af 2014 og 2015’s absolutte it-modeller.

Så… Cara Delevingne, Jourdan Dunn og Kate Moss – you better watch out for the Kardashian-girl!

Vi har samlet en masse billeder af smukke Kendall Jenner fra de store catwalks i galleriet nedenfor.

Psst.. Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du med mobilen, ‘swiper’ du bare!