Mode

Her er Uniqlo x Marimekkos nye fortryllende sommerkollektion

- 19/05/2021

Den nye kollektion fra Uniqlo x Marimekko inviterer os indenfor i et fortryllende sommerunivers med denim, mønstre og farver. Læs med her, når ELLE tager dig med bag designsamarbejdet og viser dig de nye, fine items, som du kan klikke hjem.

Det globale tøjbrand, Uniqlo, er endnu en gang gået sammen med det finske designhus Marimekko om en fortryllende, ny kollektion.

Kollektionen, som er inspireret af de nordiske midsommertraditioner og sommersolens varme, byder på et bredt udvalg af denim, kjoler og accessories – alt sammen perfekte til at nyde en picnic i parken eller en is ved stranden.

Læs også: Kender du historien bag de ikoniske Levi’s 501-jeans?

Kombinationen af Uniqlos enkelthed og Marimekkos opsigtsvækkende og anderledes designs skaber en frisk og let kollektion, der giver de helt rigtige sommer-vibes.

Kollektionen byder på smukke og farverige prints fra Marimekkos arkiv, som er skabt af de fire designere Fujiwo Ishimoto, Annika Rimala, Maija Isola og Maija Louekari.

Læs også: 6 modetendenser, som kommer til at fylde i gadebilledet

Director for Uniqlo Research & Development, Yuki Katsuta, forklarer om den nye kollektion:

“Vi er glade for endnu en gang at samarbejde med Marimekko, og er især tilfredse med, at vi for første gang kan fremvise de mønstre, som den japanske designer Fujiwo Ishimoto har designet for Marimekko. Hans prints, der kombinerer skandinavisk design med japanske elementer, er modige, yndefulde og unikke.”

Læs også: 10 fine armbånd, som giver kant

Kig med i galleriet herunder og opdag hele Uniqlo x Marimekkos nye, fortryllende sommerkollektion.

Du kan klikke dine favoritter hjem lige HER.

Læs også: 10 musthaves til sommergarderoben