Mode

Her er hele den nye kollektion fra H&M Studio AW17

- 14/08/2017

Kollektionerne fra H&M Studio bliver ved med at overgå vores highstreet-fantasi - og den nye AW17 kollektion er ingen undtagelse. Se hele kollektionen, som vi glæder os til at gå efteråret i møde i, her.

H&M forstår virkelig gang på gang at levere netop det, vi mangler i garderoben. Fra basic items til samarbejder med eksklusive modehuse, der med et trylleslag bliver lidt mere økonomisk tilnærmelige i de årlige designsamarbejder, til fine kollektioner i bæredygtige materialer… H&M kan det hele – og mere til, for det svenske highstreet brand har de seneste år også haft enorm succes med deres egne Studio-kollektioner, der er lidt dyrere og en anelse mere highend end de almindelige kollektioner. 

Og nu er den nyeste kollektion fra H&M Studio blevet offentliggjort – og vi har allerede spottet flere potentielle nye garderobefavoritter i den nye efterårskollektion. 

Læs også: Top 10: Her er de mest solgte styles i 2017

Kollektionen er inspireret af New Yorks gader, hvor rå kontraster som graffiti og skarpe snit møder sofistikerede feminine silhuetter. Farverne er holdt i en nedtonet pallette af sort, hvid, jordfarver og navy med små farvestrøg af dyb bordeaux og babyblå, der leger med materialerne i uld, satin og chiffon.

“Kollektionen er skabt med udgangspunkt i skrædderkunsten, der fremhæver den feminine silhuet. Den indeholder ultra-feminine detaljer, der er kombineret med referencer fra punk- street-moden, der giver et udtryksfuldt og stærk look, der stadig er sofistikeret,” siger Pernilla Wohlfahrt, Head of Design og Creative Director for H&M. 

Kollektionen indeholder fine, florlette kjoler i chiffon, lækre efterårs-strik med skønne detaljer, taljerede bukser og ikke mindst rå accessories som tunge ankelstøvler i læder og statementsmykker med perler. 

H&M Studio AW17 lander i udvalgte H&M butikker og online den 14. september 2017.

Se hele kollektionen – og glæd dig til efteråret – her!