At vise sin mave eller talje med kjoler, strop- eller croptops var en trend, der hastigt sneg sin ind i vores alles mode-leksikon sidste sommer. En adaption anno 2021 har netop overtaget.
Med den nye trend, ‘curtain reveal’, er kig-til-mave for alvor kommet for at blive. Denne trend ses specielt på flere af verdens helt store IT-girls.
Læs også: Tidligere Hermès-designer skaber igen enestående Uniqlo-kollektion
Trendens engelske navn, ‘curtain reveal’, giver måske lidt sig selv. Forestil dig to gardiner, der samles omkring brystbenet med et feminint og simpelt spænde, og som skaber en draperende effekt af crop-toppen.
Herunder ses den lette cardigan blandt andre på model og stilikon, Kendall Jenner, den tyske blogger, Leonie Hanne og ikke mindst model, Bella Hadid.
Læs også: Moderedaktørens bud på 10 strik til sensommerren
Vi ser også tendensen herhjemme, blandt andre hos influencer, Emili Sindlev.
Den franske designer, Simon Porte Jacquemus, har tidligere vist stor entusiasme for designs med kig-til-mave. Med sin AW21-kollektion, ‘La Montage’, har tilsvarende gjort sig gældende, da ‘curtain reveal’-cardiganen optræder intet mindre end 7 gange i forskellige farver og styles.
Designeren har i sine udgaver af cardiganen, udformet sit brandnavn i spændet, der samler blusens to “gardiner”.
I galleriet herunder har vi samlet 5 af SS22-kollektionernes største trends, hvor netop kigget til den bare mave går igen hos flere brands.