Topmodellen Hailey Bieber rendte for nyligt ærinder i Los Angeles med sin mand, popstjernen Justin Bieber, og her blev Hailey spottet iført dansk design.
Hailey Bieber og hendes mand, Justin Bieber, er særdeles glade for at rende fælles ærinder i Los Angeles, og derfor bliver de også ofte spottet sammen på gaden iført cool outfits – og helst med en to-go-kaffe fra parrets favorit: Joans on Third, i hånden.
Førstnævnte var også tilfældet den 19. november 2020, hvor hr. og fru Bieber blev set i den vestlige del af Hollywood, hvor de var ’out and about’.
Mundbind er efterhånden blevet en fast del af de flestes ude-look, og det gælder også Hailey og Justin, der i lang tid ikke har været til at få et glimt af uden mundbind.
Noget, der til gengæld var nyt, var Haileys frakke, som du måske kan genkende fra det danske gadebillede (eller dit instagramfeed …).
For som så mange andre udenlandske kendisser har Hailey tydeligvis kastet sin kærlighed på danske Saks Potts. Hun var nemlig iført en lang, brun trenchcoat i imiteret læder fra det københavnske favoritbrand.
Frakken er faktisk ikke fra Saks Potts nyeste kollektion, så hvis du drømmer om at kopiere Haileys look, skal du nok væbne dig med lidt tålmodighed, indtil du finder den i din størrelse.
Er du rigtig hurtig, er der en enkelt størrelse tilbage på Farfetch.com HER, hvor den er nedsat til 2.970 kroner.
Fru Bieber, der fyldte 24 år den 22. november 2020, er som sagt langt fra den eneste Hollywood-it-girl, der har kastet Saks Potts’ items over skuldrene.
Haileys BFF Kendall Jenner er nemlig også gentagne gange blevet spottet i brandets design, ligesom hendes søstre Kylie og Kim er det.
Andre kendisser, der har iført sig Saks Potts tæller blandt andre Lady Gaga, Dua Lipa, Beyoncé, Cardi B. Se en række af de looks herunder: