ELLE marts // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration
Af Kirstine Juhl - 21/02/2018
Home / Mode / ELLE marts // Nyt magasin på gaden + ELLE Decoration
I ELLEs marts-magasin får du som vanligt de bedste nyheder indenfor mode, skønhed og kultur. Månedens forsidemodel, Nina Marker, tager dig tilbage til denim-trenden, der er opstået på ny. Med det nye ELLE får du desuden også ELLE Decoration, der stiligt guider dig gennem Den Nye Minimalisme. Få et smugkig på det nye magasin her...
Tekst: Maria Frederikke Munch Thorgaard
Martsnummeret af ELLE er på gaden, og vi har fyldt det med exceptionelt mange cool powerkvinder. Glæd dig til interview med talk of town-skuespillerinden Margot Robbie, der er Oscar-nomineret og til at møde Sally Hawkins, der ligeledes er Oscar-nomineret.
En anden Hollywood-darling du også kan møde er den svenske skuespillerinde Alicia Vikander, ligesom vi også bringer et interview med The Crown-skuespillerinden Claire Foy, der er aktuel i en ny, krævende rolle – nemlig som Lisbeth Salander.
Hjemme i Danmark har vi fået et kig ind i designer og indretningsstylist Susanne Rützous smukke hjem, og så har vi besøgt guldsmed Julie Nielsdotter i hendes helt lyserøde værksted og butik.
Intet ELLE uden masser af mode! Vi guider til alle de nye denim-favoritter, der er helt perfekte til foråret, viser dig sæsonens bedste statementøreringe, kjoler du kan hoppe i allerede nu og chikke katteøjne-solbriller.
Rigtig god læselyst.
Psst… Med månedens ELLE følger det nye ELLE Decoration med – helt gratis.