Home / Mode / ELLE Februar // Nyt magasin på gaden!
Vive la France! Det nye ELLE er gaden og har et stort fransk tema. Vi hylder moden, stemningen, musikken og Paris' hippe elite! Du får også ELLEs trendbibel sammen med månedens magasin!
Tekst: Maria Munch
Månedens ELLE har et stort fransk tema, og vi har derfor fundet de lækreste franske beautyprodukter – både klassikerne og de nye favoritter, fået Lotte Freddie til at udpege de bedste franske markeder, mødt syv kvinder, der har et evigt kærlighedsforhold til Frankrig og fulgt i hælene på model Nadja Bender under modeugen i Paris (der bød på alt fra backstage-kaos, en tur på McDonalds og shopping hos Chanel).
Glæd dig også til interviewet med det parisiske stilikon Caroline de Maigret og til at komme med inden for hos Lubarol-ejeren Christiane Branner Wilton, der har fyldt sin fine Københavner-lejlighed med smukke franske sager. Der er selvfølgelig også masser af shopping-inspiration at hente – f.eks. chunky halskæder, A-formede nederdele og den perfekte overgangsjakke – bomberjakken!
Vi har også fundet de 13 chikke ting, der gør dig til en ægte parisienne (… tænk striber, ballerinaer og smalle bukser).
Med februarnummeret får du desuden sæsonens store trendbibel med, så du er lidt bedre klædt på i forhold til, hvad du skal gå efter til din forårs- og sommergarderobe.
Rigtig god læselyst!
Se et sneak peek af magasinet i galleriet nedenfor, tegn et abonnement eller download det direkte på din iPad her..
Psst… Gå heller ikke glip af historien om kvinden, der vendte op og ned på skønhedsredaktør Anne P.s’ liv og former – Anne har nemlig været på bootcamp hos Lotte Arndal, og resultatet var et vægttab på mere end 10 kilo.
Klassiske boucléjakker med et moderne twist kombineret med fuchsiafarvede læber og markerede bryn gjorde Chanels S/S 2015-look til indbegrebet af Parisian chic. Se hvordan du får skønhedsredaktørens favoritlook på side 28.
ELLE har snakket med syv kvinder, som elsker Frankrig og alt, hvad der er fransk. Men i modsætning til de fleste af os har de en helt særlig forbindelse, der gør, at de altid har mindst et ben og et halvt hjerte i hvert land... Mød blandt andre Kirstin Liljegren, Christiane Schaumburg-Müller O'Connor og Sidse Babett Knudsen på s. 38...
Foto: Asger Mortensen
Visse ting emmer af parisienne og er ganske enkelt musthaves i den franske kvindes grundgarderobe. Vi har samlet 13 klassikere på side 48, der tager dig et skridt nærmere den stil, vi alle sukker efter... Og selvfølgelig er Chanel tasken med på listen!
Nadja Bender er på tre år gået fra at være studerende til at være en af verdens største modeller. Nu mænger hun sig med toppen af modebranchen og har som 24-årig en årlig indtægt, de færreste vil drømme om at opnå i løbet af en livstid. Alligevel er hun ikke bleg for at indrømme, at hun kan savne udfordring i et fag, der er fikseret på skønhed. Læs hele ELLEs interview med den danske topmodel på side 53...
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Få 4 måneder af ELLE + den lækre Eau Fraîche parfume fra SeeByChloé til kun 218 kroner i alt.
Hun er umulig at komme udenom i disse år, Caroline de Maigret. Den parisiske model, musikproducer og stilikon har fået ny luft under vingerne takket være Instagram og en vis bestseller: How to Be Parisian Wherever You Are. En bog, der er udkommet på alle andre sprog end fransk ... Læs interviewet på side 64.
Foto: Bulls
De er ekstremt flittige Instagram-brugere og forkæler deres følgere med opdateringer fra deres liv i fødebyen Paris. De er cool på den der selvfølgelige, upolerede og overskudsagtige måde, som alle vi andre kun kan drømme om.. Du kan bl.a. møde Julia Restoin Roitfeld på side 66.
Foto: Instagram
Vive La France! Den franske revolution i 1789 blev startskuddet til det moderne – nye tanker, ny levevis, nye måder at klæde sig. Nyn med på Marselleisen og lad dig inspirere af smukke Caroline Brasch Nielsens franske fornemmelser med en flabet kombination af sarte og feminine materialer, cool uniforms detaljer og rå smykker på side 88.
Foto: Signe Vilstrup
Styling: Barbara Gullstein
Fransk skønhed har det der je ne sais quoi baseret på lige dele charme, selvtillid og erotik. Som über-forførersken Carla Bruni synger: Regardez-moi / Je suis le plus beau du quartier / J’suis l’bien aimé / Dès qu’on me voit / On se sent tout comme envouté. Lad dig inspirere på side 124..
Foto: Henrik Adamsen
Med det nye ELLE får du også ELLEs s/s 2015-festival trendbibel! Læs alt om den kommende S/S 2015 mode og lad dig inspirere af en trend, som du sikkert har stiftet bekendtskab med før - boho! Vi skal tænke festival-chik og stilen skal være afslappet, nysgerrig, løssluppent - og med vibes for a summer of love!