Af Kathrine Rahbek Lindholm Stentebjerg - 26/10/2016
Home / Mode / ELLE December // Nyt magasin + Dossier
I ELLEs december-nummer, der lander i butikkerne torsdag d. 27. oktober, skyder vi årets store festsæson igang. Vi giver dig alt fra de smukkeste kjoler og tips til den bedste fest til sunde cocktails og mad til dagen derpå. Her får du et smugkig på, hvad du skal glæde dig til i det nye ELLE-magasin.
Tekst: Rebecca Laudrup
Glæd dig til næste nummer af dit ELLE, hvor vi tuner ind på festsæsonen – så du kan godt finde danseskoene frem!
Vi har lavet en guide om det, du skal snakke om, inden musikken virkelig går i gang. Du kan også få lov at læse et eksklusiv interview med dansk musiks (og stils) ener, nemlig Aura, som er tilbage i vores radioer (og hvor er vi glade for det!). Og hvis der er en film du skal glæde dig til at se, så er det ’The Girl on The Train’, hvor vi har taget en snak med hovedpersonen, Emily Blunt som fortæller om, hvordan det er at flytte til New York.
Vi har lavet en kjoleserie, hvor du kan se nogle af de smukkeste kjoler, som du kan drømme dig til. Ligesom vi har partycrashet tre forskellige grupper af veninders fester og fået deres bedste tips om, hvordan de fester, når de er sammen.
Og ikke nok med det, så har vi ovenikøbet været på besøg på et af de smukkeste Godser for at møde Clara Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz, som har vist os hvordan hendes univers ser ud (med balkjoler, gummistøvler og fund fra loftet).
Vi har også lavet en sund side til dig, så du selv kan lave din egen ”sunde” cocktail, og råd til hvad du skal spise dagen derpå.
Derefter kan du se den smukkeste 20’er modeserie, som giver dig lyst til at tage tilbage til den tid og danse hele natten a la Den Store Gatsby-stil. Du skal bestemt heller ikke snydes for inspirerende mode, til når du skal dresse op – vi har fundet masser af glimmerkjoler, de flotteste festtasker og sexede 1980’er-looks, der vil gøre din vinter endnu mere eventyrlig.
Psst … du får også en verdenspremiere, nemlig ELLEs helt nye mandemagasin Dossier med i købet!
Få et smugkig i magasinet nedenfor – brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.
Foto: Imaxtree
Velkommen til årets lækreste festlook: New vintage. I det nye ELLE-magasin sætter vi spot på velour, pels, pailetter og perler – New vintate er en pyntesyg trend! Du får festsæsonens look på s. 45 i det nye magasin.
Foto: Asger Mortensen
Aura er endelig klar til at præsentere sit nye album efter fem års pause. Fem år, der har budt på lidt af hvert, men som virkelig har bekræftet at hendes livs kerne består af musik. Og det kan ingen tage fra hende. Du kan læse interviewet med skønne Aura på s. 64 i det nye magasin.
Foto: Pia Winther
Det er nu, festsæsonen er her, så uanset hvilken fest du skal til, så gå all in på glimmer, glitter, høje hæle og velour. Du kan se vinterens smukkeste kjoler i vores kjoleserie på s. 76 i det nye magasin.
Foto: Asger Mortensen
Vi har partycrashet tre grupper af veninders fester og har fået deres tips til den bedste fest. Du kan læse om de tre smukke og inspirerende venindegrupper på s. 83 i det nye magasin.
Foto: Sune Czajkowski / Tomorrow Management
1920’erne revolutionerede kvindemoden – uskyldens tid var forbi. Og Hollywood-stjernen Mary Pickford var især en stor inspiration for de største designere som Gucci og Alessandro Michele. Du kan blive inspireret af den smukke modeserie på s. 126 i et nye magasin.
Foto: Henrik Bülow
Der er ikke noget, der signalerer fest, som glitter og glimmer. Få tips til det ideelle fest-look og lad dig inspirere af vores smukke beautyserie ’Sparkling Beauty’ på s. 158 i det nye magasin.
Foto: Stephanie Bang
ELLEs Health Editor Stephanie Bang er kendt for sine køkkenfester, der får hverdagens grønne juicer og superfoods til at gå op i en højere enhed med drinks i alle farver. Få tips og opskrifter til drinks i regnbuens farver samt mad til dagen derpå på s. 171 i det nye magasin.
Foto: Pia Winther
Personlig stil er mere end blot dit outfit. Alt hvad du omgiver dig med fra beauty til bøger til møbler viser, hvem du er. Læs det spændende interview med Pernille Rosenkrantz, der bor på et af Fyns mest eventyrlige godser, på s. 174 i det nye magasin.
Foto: Bjarke Johansen
Med til denne måneds ELLE-magasin, får du verdenspremieren på det nye livsstilsmagasin - Dossier. I Dossier skrives der om business – og startup-profiler, men også om sportsmænd, kulturfolk, politikere og forskere. Dossier er ELLEs nye livsstilsmagasin til mænd med et fokus der udgør kombinationen af mode, livsstil og business. Velkommen til Dossier.
Psst... Du får Dossier gratis med, når du køber det nye ELLE-magasin.