Mode

Chloe Nørgaard er nyt ansigt for Pieces

- 13/08/2015

Den dansk-amerikanske Chloe Nørgaard er Pieces nye It-pige. Den rebelske DJ, model og instagrammer er kendt for sit regnbuefarvede hår, og til efteråret forenes hendes farverige udstråling med Pieces' nye kampagne, #mynewpieces.

Tøj- og accessorybrandet Pieces har netop løftet sløret for deres nye frontfigur og It-pige. Valget er faldet på den rebelske og farverige model og DJ, Chloe Nørgaard, og det nye samarbejde under navnet #mynewpieces med den dertilhørende kampagne lanceres til efteråret. 

Chloe Nørgaard er, udover sit multifarvede hår, kendt som model for det amerikanske brand Rodarte, og så har hun har gået shows til både New York Fashion week og Copenhagen Fashion Week. Sideløbende har hun en karriere som DJ. 

Læs også: Danske smykker er signatursmykker

“Chloe Nørgaard træffer selvstændige valg. Hun er ikke slave af, hvad der er trend eller politisk korrekt indenfor fashion. Det giver hende en stor styrke som profil for Pieces, som appellerer til den yngre, selvbevidste kvinde”, siger Line Meldgård-Hviid, design- og marketingmanager i Pieces. “Chloe Nørgaard signalerer lige præcis den vilje og fremdrift, som kendetegner de fast-fashion kollektioner, vi har i støbeskeen til det kommende efterår og forår.”

Pieces har gennemgået en større brandomvæltning og fået ny identitet, og med Chloe Nørgaard som kampagnemodel er man ikke i tvivl om, hvilken retning Pieces nu går i. Alt tyder på en sjovere og trendy kollektion, der afspejler Chloes attitude og farverige livsstil.

Læs også: Cheap’n’chic: Prikker på budget

Her i galleriet kan du set et udvalg af Chloe Nørgaards favoritter fra den nye Pieces kollektion. 

Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.