Fredag nat dansk tid, var der verdenspremiere på den nyeste HBO-serie på stammen, den hypede; Vinyl. Skuespillerinden, Birgitte Hjort Sørensen stjal al opmærksomheden, iført dansk design på den røde løber.
Da gallapremieren på den nyeste HBO-serie, Vinyl, løb af stablen på Ziegfeld Theater natten til fredag dansk tid, blev Birgitte Hjort Sørensen spottet i dansk design fra Mark Tan, og fremhævet af både Vogue.com og TheGuardian.com, som sammenlignede Birgittes look med store Hollywood-stjerner, som blandt andet Cate Blanchett.
Store ikoner såsom Marc Jacos, Patti Smith og Anna Sui stod på gæstelisten til denne event, men alligevel var det Birgitte, der fik størstedelen af opmærksomheden – takket være den danske designer, Mark Tan.
Læs også: Mads Nørgaard designer trøjer til Kunsten
Birgitte Hjort Sørensen, som spiller Ingrid i den nye HBO-serie, fandt det ganske åbenlyst, at hun skulle bære Mark Tan til gallapremieren. Om dette valg siger hun:
”Ved en gallapremiere af en så hypet produktion som VINYL, var det egentlig ikke et spørgsmål for mig, hvorvidt jeg skulle bære dansk eller ej. Amerikanerne er meget mere ”traditionelle” i deres rød-løber tilgang. Bar hud plejer som regel at gøre tricket. Min stylist og jeg ville hellere vise en mere arkitektonisk og ”intellektuel” facet af et rød løber ensemble og der var Mark Tan et naturligt valg”
Læs også: Grace Coddington stopper som kreativ direktør på Vogue
Du kan se danske Birgitte Hjort Sørensen i Vinyl, som blandt andet Mick Jagger og Martin Scorsese har været med til at realisere, på HBO Nordic fra den 15. februar.
I galleriet har vi samlet billederne fra den røde løber til gallapremieren, hvor du bl.a. kan se gudesmukke Olivia Wilde og Mick Jagger.
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!