Mode

Aquazzura: Et brand, du skal holde øje med lige nu

- 06/12/2016

Aquazzura har netop udnævnt supermodellen Arizona Muse som ambassadør, og i 2017 åbner brandets første butik. Desuden har Aquazzura også lanceret en eksklusiv capsule kollektion i samarbejde med Farfetch.com, og derfor er der grunde nok til at holde øje med det italienske luksusbrand. Især hvis du ikke kan få nok syle-spidse stiletter, langskaftede støvler og kunstfærdige sko, der er som skabt til julens fester.

Aquazzura er indbegrebet af det ypperligste italienske skohåndværk og mesterlig kvalitet fra Firenze. Brandet er kendt og anerkendt for sit über-cool og altid fashion forward skodesign i en æstetisk forening med det fineste, klassiske sko håndværk. 

Da Edgardo Osorio i 2012 lancerede Aquazzuras første spring/summer kollektion, blev den hos stormagasinet Barney’s udsolgt på blot få dage. Edgardo Osorio rejste fra sit hjemland til London for at studere modedesign, men forlod tidligt studierne for at arbejde som accessory designer for Salvatore Ferragamo, og noget tyder på, at han valgte helt rigtigt ved at satse på skodesignet. Edgardo Osorio syntes nemlig ikke, at han kunne finde nogle sko, som passede til hans smag, og derfor startede han sit eget brand. Og med sine kunstneriske stiletter og sjove detaljer er Aquazzura bestemt et skomærke, som du lige nu skal holde ekstra øje med.

Supermodellen Arizona Muse er netop blevet brandets officielle muse, og om udnævnelsen udtaler Aquazzuras grundlægger colombianske Edgardo Osorio:

”Arizone er en arbejdende mor, hun er naturlig smuk, og så har hun en fantastisk energi og karisma”.

2017 tegner desuden til at blive et godt år Aquazzura, for brandet åbner nemlig sin første butik i det nye år. Men er du allerede nu på udkig efter et par nye stiletter at style din nytårskjole med, så har Aquazzura og den eksklusive webshop Farfetch.com, hvor du kan shoppe mærker som Stella McCartney og Valentino, lanceret en eksklusiv capsule kollektion, der lanceres i dag.

Det nye co-lab med Farfetch bygger på Edgardo Osorios samarbejde med fire cool kvinder indenfor modebranchen, som du kan møde i galleriet.

For at fejre det nye samarbejde har partnerne lavet en video, hvis plot vi tror, at mange kvinder kan relatere til: Du ser et par sko, som du simpelthen ikke kan få ud af hovedet, og du tænker konstant den anledning, som de fantastiske sko ville være perfekte til. I den humoristiske video yder Edgardo Osorio psykologhjælp til de fire kvinder, og vi forstår dem godt – for sko kan man aldrig få nok af!

Se kampagnevideoen ”The Perfect Heels” for samarbejdet mellem Aquazzura og Farfetch herunder. Kan du mon genkende den følelse af sko-forelskelse, som de fire kvinder ”lider” af?

I galleriet herunder kan du se Edgardo Osorio og Arizone Muse samt de fire cool kvinder, som sammen med Farfetch.com, står bag det nye designsamarbejde: