Mode

Monki teamer op med hypet modeblogger

- 28/07/2015

Highstreet-brandet Monki er gået sammen med den hypede modeblogger- og journalist Susie Bubble i deres A/W 15-kampagne. Se de cool kampagnebilleder og læs en Q&A med Susie Bubble, hvor hun blandt andet fortæller om sin fashionable hverdag...

Hun er cool, hun er anderledes, hun er farverig og så har mere styr på moden, end de fleste. Vi taler selvfølgelig om modeblogger- og journalist Susie Bubble, hvis rigtige navn er Susanne Lau. Susie Bubble blogger dagligt på stylebubble.co.uk og er siden bloggens start tilbage i 2006 blevet en af de mest hypede og anerkendte modebloggere i verden.

Se også: Mandagsmuse: Chanel Iman

Derfor er det også et sandt scoop for highstreetbrandet Monki, at det er Sussie Bubble, der pryder Monki’s kommende AW15-kampagne, hvor der er særligt fokus på farver og denim. Alle Monki’s nye denimstyles lander i butikkerne og online i slutningen af august/start september.

I forbindelse med Monki x Susie Bubble samarbejdet kan du lære den unge fashionista lidt bedre at kende her, og blandt andet få et indblik i livet som fuldtids-modeblogger og modejournalist. Med andre ord: et liv, der på alle måder drejer sig om mode.

Se også: Kronprinsesse Mary skal overrække fornem pris

Læs en Q&A med Susie Bubble her:

Som modeblogger, skribent og journalist, hvordan ser en almindelig så ud for dig? “Ingen af mine dage er almindelige! Jeg ved aldrig, hvad jeg skal dag til dag; måske skal jeg sidde ved mit skrivebord, besøge designere, se shows eller rejse. Jeg er så heldig, at jeg besøger spændende mennesker hver eneste dag!”Det lyder som et drømmejob – er det mest sjov eller hårdt arbejde?Når du er passioneret omkring det du laver, så kan seriøst hårdt arbejde blive seriøst sjovt! Når jeg møder dem, jeg ser op til, og får lov til at dykke helt ned i deres design og at rejse overalt – så er det både sjovt og hårdt! Men nogle gange kan man godt føle, at man er tilbage på skolebænken, fordi der er så meget hierarki i modebranchen. Så hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ret glad for bare at være mig selv – jeg kan godt lide at lave mine egne ting!”Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd, da du var yngre – hvad ville det så være?“Der er ikke mange ting, som jeg ville ændre udover, at jeg ville ønske, at jeg ville være lidt mere tykhudet, når det gælder kritik. Det er stadig hårdt at blive ramt af kritik, men man er bare nødt til at komme videre”.Hvad er din personlige favorit fra den kommende Monki kollektion?“Jeg elsker de japansk-inspirerede styles – især kimonojakken og de fine culottes. Jeg er også vild med det rå denim udtryk, selvom jeg normalt ikke er en rå denim type”. Hvordan vil du beskrive din #MonkiStyle?“Jeg er en funky Monki!”