Leila Yavari er moderedaktør og indkøber hos Stylebop.com og ELLE.dk har mødt den stilfulde kvinde til en lille snak om Paris Fashion Week, hvad hun pakker i sin kuffert til modeugen og hendes must-see butik i Paris.
Som moderedaktør og indkøber fra det online shopping-univers, Stylebop.com, er Leila Yavari én af de kvinder, der altid er stilfuldt klædt på under modeugerne. ELLE.dk har fanget den stilfulde Stylebop.com fashionista til en lille snak inden hun drog afsted til Paris Fashion Week, der løber af stablen denne uge. Læs med nedenfor og bliv klogere på Leila Yavaris stil, hendes must-see butik i Paris og hvilket show hun ser mest frem til under den parisiske modeuge…
Se også: Josephines dagbog fra Paris Fashion Week
Hvad har du pakket til modeugen i Paris?
Jeg har en tendens til at økonomisere så meget som muligt, når jeg pakker til modeugerne; min tidsplan og vejret er de to mest kritiske faktorer at have in mente.
De vigtigste items in din baggage?
Jeg har altid et par key items, som jeg også havde med til London eller Milan. I år inkluderer det min trenchcoat fra J.W. Anderson, der er en af mine yndlingsdesignere lige nu, og min Valentino taske. Disse kan let inkorporeres i mit Paris repertoire.
Hvilke shows har du størst forventninger til i Paris og hvorfor?
Balmain er altid en fornøjelse med sin stjernespækkede front-row og sexede statement designs. Og Valentino, der for mig nok er højdepunktet på ugen med sin kunstneriske romantik og sarte skønhed.
Must-visit butik i Paris?
Jeg har for nyligt opdaget butikken Nose, en concept store i det 2. arrondissement der forhandler dufte fra nogle af mine favoritter som Francis Kurkdijan and Atelier Cologne. De kan også hjælpe dig med at vælge en ny parfume med en skræddersyet duftdiagnose. Hele processen er ret sjov og bliver lavet hurtigt på en iPad.
Must-visit restaurant i Paris?
La Belle Époque er blevet et must for mig, når jeg er i Paris. Stemningen er chic, men uhøjtidelig og betjeningen er fortrinlig. Jeg er også ret begejstret for Castel og Caviar Kaspia, og L’Orient d’Or for noget anderles og uprætentiøst.
Dit næste køb?
Mit næste køb er et par af Chloés gladiatorsandaler, der dette forår er opdateret med en moderne wedge hæl.
Næste stop?
Efter at rejst non-stop i over en måned, skal jeg tilbage til München og direkte ind på STYLEBOP.coms hovedkvarter, hvor jeg skal i gang med at gennemgå næste sæsons køb og trends. Og det glæder jeg mig efterhånden lidt til at komme i gang med.
Se også: Set på Instagram: Chanel A/W15-show
I galleriet kan du se nærmere på Leila Yavari’s favoritter fra Stylebop.com