I forbindelse med modeugen vil Kødbyen i hjertet af København blive forvandlet til et samlingspunkt for alle med en svaghed for mode. Oplev nogle af de bedste skandinaviske brands, indsnus den københavnske kultur og få godter til ganen.
Fra onsdag til fredag i denne uge har du mulighed for at opleve modeugen helt tæt på. Revolver CPH inviterer nemlig alle til at besøge deres version af København placeret i Kødbyen: Revolver Village.
Se også: #BoostYourRun: Løb med ELLE og Adidas i København
Her vil du kunne få en bid af alt det bedste København har at tilbyde inden for mode, når Revolver holder stort fashion tradeshow, hvor modebrands og købere kan mødes. Forkæl din sult med mad fra Fiskebaren og Mother alt imens Thomas Fleurquin og Distorion styrer musikken.
Du kan desuden også ose blandt forskellige lokale pop-up shops, slå dig løs på skaterbanen eller strække kroppen til morgenyoga-session.
Se også: Kom til modeuge med DRK
Så slå et smut forbi Revolver’s mini-København, oplev alle de bedste brands fra Skandinavien og nyd overflødighedshornet af seje aktiviteter!