Til Givenchy's SS15-show i Paris gik it-modellen Cara Delevingne pludselig fra at være Miss brow-queen til Miss no-brow. Se alle billederne her!
Selvom Givenchy præsenterede en utrolig smuk og vellykket SS15-kollektion og en lang række kendte modeller på catwalken, herunder Kendall Jenner og Rosie Huntington-Whiteley, var det alligevel den engelske it-model, Cara Delevingne, der stjal opmærksomheden til showet.
Læs også: Lær it-modellen Cara Delevingne endnu bedre at kende
Cara Delevingne er som bekendt meget kendt for sine ikoniske mørke og markante øjenbryn, men til Givenchy’s SS15-show havde designerne valgt at sætte fokus på Caras varetegn på en lidt anderledes måde. Til showet havde Cara nemlig ingen øjenbryn – de var istedet farvet helt lyse, så det faktisk lignede, at hun ikke havde nogle øjenbryn.
Se også: Kendall Jenner – 2014’s nye it-model?
Og netop på en model som Cara Delevingne, der er kendt for at have de nok til dato mest eftertragtede øjenbryn i verden, var der en stor forskel på hendes udseende som miss brow-queen til miss no-brow til Givenchy-showet.
Se før-og-efter billeder her, hvor forskellen ses tydeligt:
Video: @patmcgrathreal
Der er ingen tvivl om, at brow-effekten har haft stor værdi for Givenchy, da billederne allerede har floreret på en del Instagram-profiler verden over og derfor tiltrukket sig stor opmærksomhed.
Her på ELLE-redaktionen synes vi, at det var en sej og anderledes idé, men vi foretrækker nu stadig frøken Delevingne med hendes smukke, mørke og markante øjenbryn. Hvem der bare havde dem…
Læs også: Cara og Kate smider tøjet for Burberry!
Vi har samlet en række billeder fra Givenchy-showet i galleriet nedenfor, hvor alle modellerne ‘manglede’ deres øjenbryn, herunder også it-modeller som Kendall Jenner og Rosie Huntington-Whiteley.
Psst.. Hvis du sidder ved computeren, bruger du pilene i galleriet, og sidder du ved mobilen, er det så let – for så ‘swiper’ du bare! 🙂