Læs, hvad ELLEs chefredaktør har at sige om Chanels vinterkollektion 2013
ELLEs chefredaktør er i Paris, i anledning af modeugen. Hun har været til Chanels modeshow og har spottet de største Chanel-vintertendenser 2013 – og de danske topmodeller Nadja Bender og Caroline Brasch Nielsen, som gik catwalk. Ifølge chefredaktør Cecilie Christiansen var der masser af lækkert overtøj og spændende farver.
Læs også: Alexander Wangs første kollektion for Balenciaga
Hvilke farver så man på catwalken?
“De Chanelske sort/hvide var klart dominerende, men krydret med en supersmuk ny petroleum og pink i flere nuancer – fra bubblegum til gammelrosa. Også sølv- og guldmetallic var en del af kollektionen, ligesom et par få grafiske print.”
Hvilken længde havde skørterne?
“Kort! De ultrakorte girly skørter med plisseringer dominerede. De lårlange støvler gav skørterne et mere råt udtryk og nærmest følelsen af lag-på-lag, som vi har set flere steder.”
Læs også: Det skal ELLE have på i Paris
Hvilke snit var dominerende?
“Silhuetter er slanke og lange med fine bluser og jakker med ærmelængder til enten lige over eller under håndleddet. Generelt var håndleddet i fokus (må være de nye bryster, balder, ryg … ifølge Karl Lagerfeld…) – med enten kig til det, dekoreret med manchetter eller handsker. En sexet detalje!”
Se Chanels AW13-kollektion i galleriet nedenfor.