Ny nordisk handlingsplan sætter en tyk streg under, at bæredygtig mode er det nye sort, og flere brands har allerede gjort sig bemærket på den bæredygtige modescene.
Tekst og foto: Malou Wedel Bruun
Den 27. april 2015 samledes de nordiske miljøministre i København for at underskrive en fælles handlingsplan for bæredygtig mode og tekstil. Med overskriften Norden – velklædt i et rent miljø talte såvel den danske og den svenske miljøminister samt aktører fra den nordiske modebranche – fra den norske uldfabrikant og den islandske fiskeskindfabrikant til den finske genbrugsforsker, den svenske designskoledirektør og den danske highstreetkæde.
Alle som en var de enige om, at vi er nødt til at finde en løsning på, at der f.eks. går 1.400 liter vand til at fremstille bare en enkelt T-shirt. For ikke at tale om forurening fra kemikalier og andet spild …
Læs også: VILA og Røde Kors i velgørende samarbejde
Med den fælles handlingsplan sættes der en tyk streg under, at Norden går forrest i det, der på enhver måde må betegnes som morgendagens mode – for selvfølgelig vil vi stadig kunne se godt ud, det skal bare ikke være på bekostning af vores natur. Som den danske miljøminister Kirsten Brosbøl sagde: ”Vi har brug for en grøn makeover.” Hvorefter den svenske klima- og miljøminister tilføjede: ”Og det er ikke en trussel, det er en mulighed.”
Du kan se videoen fra eventet “Nordic Sustainable Fashion & Textile Futures” HER.
I galleriet kan du få en smagsprøve på nogle af de bæredygtige tiltag inde for moden, som allerede er en realitet.
Psst… Brug pilene i galleriet eller ‘swipe’ dig igennem.