Modebranchens 10 mest kontroversielle personligheder
Af Emilie Bech Zerlang - 12/01/2015
Home / Mode / Modebranchens 10 mest kontroversielle personligheder
Modebranchen er fyldt med ikoniske, men i den grad også kontroversielle, personligheder. Vi har fundet 10 yderst kontroversielle personligheder (og historier!) her...
Modebranchen tæller en perlerække af ikoniske personligheder gennem tiden. Men som enhver anden branche af kendte og ikoniske personligheder, findes der også en række af de mere kontroversielle af slagsen.
Lige fra Kate Moss’ kokainmisbrug, der fik brands som Chanel, Burberry og H&M til at droppe alle aftaler med supermodellen til John Gallianos anti-semitiske udtalelser, der hyldede Hitler… Ja, der er masser af personligheder (og historier) at tage fat på, når det gælder de mere kontroversielle af slagsen! Se også:Alle højdepunkterne fra Golden Globe 2015
Vi har samlet 10 af modebranchens mest kontroversielle personligheder gennem tiden og samlet dem alle i galleriet nedenfor. Læs alle historierne og lad dig overraske!
John Galliano har været anset som en af verdens største modedesignere. I februar 2011 gik det dog helt galt, da han blev fyret som kreativ chef hos Dior pga. af nogle anti-semitiske udtalelser, der bl.a. hyldede Hitler. I 2014 blev han dog atter hentet ind i branchen - nu som kreativ chef for Maison Martin Margiela.
Coco Chanel har længe været beskyldt for at arbejde som en spion for nazisterne. I følge en ny bog - "Sleeping with the Enemy: Coco Chanel's Secret War", så levede den legendariske designer et dobbeltliv og havde et forhold til spionen Baron Hans Gunther von Dincklage.
American Apparel chairman Dov Charney har været beskyldt for gentagne eksempler på sexchikane mod sine ansatte. Rygterne siger, at han fx skulle have købt vibratorer til sine ansatte og ofte går rundt på gangene kun iført sine underbukser på arbejde.
Hedi Slimane er kreativ chef hos Saint Laurent og var ham, der gjorde det af med 'Yves' i det ikoniske brands navn. Han er kendt som en meget selvfed person, hvilket bl.a. ses i forhold til det faktum, at han har meldt ud til alle branchens chefredaktører, at de kun måtte bruge to bestemte billeder af ham fremover. Derudover har han forbudt bestemte redaktører at komme til hans shows, hvis de tidligere havde kritiseret et show.
Karl Lagerfeld. Foruden et kontroversielt look, der har tiltrukket meget opmærksomhed for Karl Lagerfeld, er han også berygtet for nogle meget kontroversielle udtalelser. Han har bl.a. udtalt at sangerinden Adele var tyk og senere at han ikke kan fordrage “ugly, fat people”.
Kate Moss' karriere som topmodel kom i 2005 pludselig på meget gyngende grund, da The Mirror viste billeder af Kate Moss, der sniffede kokain. En episode som resulterede i, at hun blev droppet af både Chanel, Burberry og H&M som model - mærker som hun allerede havde indgået aftaler med.
Patrizia Reggiani blev sat i fængsel i 1998 anklaget for at have hyret en lejemorder til at dræbe eks-manden Maurizio Gucci fordi han havde forladt hende til fordel for en yngre kvinde. Efterfølgende fik hun øgenavnet Gucci’s ‘black widow’, selvom hun nægtede sig skyldig. Hun har dog indrømmet, at tanken om at slå ex-manden ihjel har været i hendes tanker.
Terry Richardson er en af de mest kendte og succesfulde fotografer i modebranchen. Hans person og rygte kom dog pludselig i søgelyset, efter at flere modeller - heriblandt danske Rie Rasmussen - anklagede Richarson for sexchikane. Selv benægter Richardson alle anklager.
Vivienne Westwood er en vaskeægte mode-veteran med dét kendetegn, at have designet nogle de mest modige outfits - bl.a. med udgangspunkt i punken. Hun er ikke bange for at sige sin mening, og bruger ofte sine catwalks som platform til at udtrykke sin mening omkring miljø og politik. Hun har fx kritiseret Hertuginden af Cambridge for at gå med for meget eyeliner.