Mode

Melissa Bech: “ENKEL Studio er et brand til dem, der værdsætter det simple og langtidsholdbart design”

- 15/05/2023

Efter månedsvis af teasen på de sociale medier er ENKEL Studio endelig til at få fingrene i. Vi stillede medstifter og Brand Director Melissa Bech fem spørgsmål.

Hvad er ENKEL Studio for et brand?
“ENKEL er et brand til dem, der værdsætter det simple og langtidsholdbart design – og til dem, der gerne vil genskabe forbindelse med naturen. Det kan bruges, uanset om du skal i byen eller i skoven.”

Hvordan adskiller ENKEL sig fra andre simple designbrands på markedet?
“Vi starter med metervaren. Altid. Og designer så ud fra funktion – uden at tænke på trends eller sæson. Vi arbejder desuden med en farvepalette, der er en forsættelse af de tidligere drops, så alt kan styles på kryds og tværs. Det gælder både for vores studio- og active-linje.”

Foto: PR

Det ligger jo i navnet, at der er tale om simple designs. Hvorfor er du draget af det?
“Jeg elsker rene linjer og skulpturer. Og så er jeg en nørd, når det kommer til metervarer.”

I har også valgt et skandinavisk ord som brandets navn. Hvorfor tror du, hele verden drages så meget af det skandinaviske disse år?
“Vi er gode til at sætte pris på de små ting. Vi er gode til at forbinde byen med natur. Og slow living er klart det, verden har brug for. Mindre er godt.”

Hvilke styles er dine personlige favoritter?
The Sennep Bomber, The Ahorn Skirt og The Gran Knit Cardigan.

Hvem?

  • Melissa Bech er medstifter og Brand Director i ENKEL Studio.
  • Brandet lancerede i august 2022, og første drop landede i butikkerne i februar 2023.
  • Melissa Bech har tidligere arbejdet som medstifter af Blanche, som moderedaktør på Cover og hos Norse Projects samt Wood Wood.
  • Følg hende på @melissabech og brandet på @enkelstudio_.
Læs ogå

Caroline Bille Brahe: “Jeg var 13 år gammel og på klassetur, da jeg blev spottet i køen til at bestille en pizza og blev tilbudt en modelkontrakt”