Modeprofilerne Mads Nørgaard og Anne Christine Persson har udgivet en ny version af Dansk Modeleksikon. Her sættes fokus på dansk mode blandt andet via essays med redaktører og modeeksperter. ELLE har talt med forfatterne bag.
I 2002 udkom ’Modeleksikon – Fra Couture til Kaos’. Forfatteren hed dengang Mads Nørgaard, og i løbet af de 16 år, der er gået siden udgivelsen har ingen taget tilløb til en opdateret version.
For sådan en var der brug for. Modebranchen bevæger sig med lynets hastighed, og der er gået mange skridt ned af catwalken siden 2002.
Læs også: Her er de 10 højest betalte modeller i 2018.
Da Mads Nørgaard så mødte smykkefirmaet Monies CEO, Anne Christine Persson, til et møde, talte de om det gamle modeleksikon og deres fælles interesse for en opdatering. Anne Christine Persson har gennem flere år været udviklingsdirektør for Copenhagen Fashion Week og Danish Fashion Institute, så hun og designeren Mads Nørgaard har om nogen fingeren på pulsen og dermed mulighed for at give danskerne et opdateret Modeleksikon om branchen.
Det besluttede de sig dermed for at gøre, og nu er Dansk Modeleksikon på gaden. Så hvad kan læseren glæde sig til? Og hvem er egentlig læseren til et helt leksikon dedikeret til moden? ELLE har talt med forfatterne bag…
Tillykke med udgivelsen af bogen! Fortæl lidt om hvad man som læser kan glæde sig til?
Tak for det. Man kan få et indblik i dansk mode og hvilke personer, der har tegnet branchen gennem de sidste 100 år. Fra designere og fotografer til stylister og modeorganisationer, events og meget mere. Hertil kommer over 30 velskrevne essays, interviews og kunstneriske tekstbidrag skrevet af danske forfattere som Jørgen Leth og Suzanne Brøgger, redaktører fra Vogue som Sally Singer, Laird Borrelli og Anders Christian Madsen samt danske modeeksperter som Malene Malling, Eva Kruse, Chris Pedersen og Lotte Freddie – og sidst men bestemt ikke mindst HKH Kronprinsesse Mary. Vi kommer ind over vigtige emner som bæredygtighed, inklusion, diversitet, digitalisering, kritisk modejournalistik og dansk modes DNA.
Hvordan startede ideen om bogen, der jo er en opfølger på tidligere versioner. Og hvordan opstod jeres samarbejde?
Idéen opstod til et møde, hvor vi talte om alt muligt andet, og så kom vi til at tale om det gamle modeleksikon. Vi har igennem årene talt om, at der på et tidspunkt skulle være en opdatering af bogen, hvor der var en fælles interesse for formidling af dansk mode fra hver vores ende af branchen. Men det var egentlig ikke ment som, at det skulle være et samarbejde mellem os to. Og det er egentlig ikke en decideret opfølger. Bogen har kun fokus på dansk mode, og vi har især tillagt stort fokus på de mange gode essays, da de omhandler vigtige universelle emner.
Hvem er læseren til Dansk Modeleksikon?
Den mest oplagte læser har nok en stor interesse for mode og design, men i kraft af de spændende personer, der har bidraget til bogen, er der læsemateriale for personer i alle aldre og med forskellige interesser.
Er der nogle af disse essays, som I personligt synes, står særligt ud?
Interviewet mellem to seje personligheder og faneførere som Rick Ridgeway fra Patagonia og Vanessa Friedman fra New York Times er helt vildt interessant, og det giver et vigtigt perspektiv på bæredygtighed indenfor modebranchen. Ellers er essayet om royal mode af Anders Christian Madsen virkelig velskrevet og man bliver så stolt af vores dronning.
Hvad er det, dansk mode kan?
Dansk mode er godt og enestående design til gode priser. Det er genkendeligt og unikt. Og så er det demokratisk og funktionelt. Det kan til tider lyde lidt fornuftigt, men det har været medvirkende til, at dansk mode har fået internationalt fodfæste. Man ser det i de bedste butikker og på de mest velklædte mennesker rundt omkring i verden.
Modebranchen udvikler sig hele tiden. I den nye version af Modeleksikonet er der for eksempel fokus på influencers, som ikke eksisterede for 10 år siden. Går det hele så hurtigt, at vi får brug for et nyt modeleksikon igen allerede om nogle år?
Det sidste modeleksikon udkom i 2002 og der var designere og mærker, som har markeret sig så tydeligt i de sidste 15 år som f.eks. Wood Wood, By Malene Birger, Stine Goya, Ganni og Soulland slet ikke med. De eksisterede slet ikke på det tidspunkt. Og branchen har ligeledes udviklet sig med f.eks. e-handel, influencers, bæredygtighed og meget mere. Med den fart vi har på, er der nok brug for en opdatering lidt oftere end hvert sekstende år. Vi holder i hvert fald øje med udviklingen…