Mode

Limited edition og bæredygtighed på bestilling hos danske ee12

- 02/09/2014

Danske ee12, der producerer tøj med stil og bæredygtighed i tankerne, inviterer til shoppevent i Aarhus, København og Paris. Skal du med?

Danske ee12 er et tøjmærke med både god stil og bæredygtighed i tankerne. Deres kollektioner kan nemlig kun forudbestilles, så tøjet ikke bliver overproduceret (og derved spildt) – og du er inviteret med til deres shoppevent!

To gange om året holder de shoppeevents i både København, Århus og Paris, hvor du kan kigge, prøve og forelske dig i deres styles – og selvfølgelig lave en bestilling. 2 måneder efter bliver dine køb sendt til dig.
Enkelt og lige til.

Stilen er grafisk og cool, holdt i neutrale farver som grå, sort og hvid – altså ting der kan bruges tit, og som med garanti vil blive favoritter i dit klædeskab. Alle materialer er rene, dvs. 100% uld, 100% kashmir, 100% bomuld og 100% silke.

Det bedste af det hele? Du render ikke rundt i det samme som alle andre, for tøjet kan ikke købes i nogle butikker -kun ved disse shoppeevents.

Priserne starter fra 600 kr., og du kan se mere om det danske tøjmærke på deres hjemmeside her.

De næste shoppeevents finder sted i:

KØBENHAVN 5.-9. september, kl. 12-21 Etage Projects, Borgergade 15e.

ÅRHUS 10.-12. september, kl. 12-21 Galleri 77m3, Thunøgade 1a.

PARIS 13. september, kl. 12-21. Superette, 104 Rue du Faubourg, 75010.