Mode

Let’s play! Chanel præsenterer kollektion med 4 specialdesignede rugbybolde

- 06/10/2015

Chanel er meget mere end haute couture og it-bags! De er også med helt fremme, når det gælder sportbegivenheder, og som optakt til Rugby World Cup har modehuset netop designet fire læder rugbybolde med det ikoniske Chanel-logo... Let's play!

Som optakt og fejring af Rugby World Cup, har Chanel netop præsenteret en limited-edition kollektion af intet mindre end… rugbybolde.

 

Grundlæggeren af Chanel, den franske modeskaber Gabrielle “Coco” Chanel, var selv en sportskvinde og refererede ofte til menswear i sine designs. Med den nye Chanel-kollektion af rugbybolde fører Karl Lagerfeld Gabrielle Chanels sportsånd videre, og har selvfølgelig sørget for, at der er kælet for den mindste detalje i forhold til materialer, farver og design.

 

Se også: Dagens drømmekøb… Chanel taske

 

De nye Chanel rugbybolde kommer i fire farver – burgundy, navy blå, hvid og sort – og har selvfølgelig det ikoniske Chanel-logo indsyet i bolden.  

 

Chanels kollektion af rugbybolde er limited edition og kan derfor kun købes på forespørgsel.