Mode

Kim Kardashian er det nye ansigt for Balenciaga

- 02/02/2022

Hun er et af modehusets foretrukne muser, og nu er hun også en af frontpersonerne for deres nye kampagne.

Hvis man har fulgt med på Kim Kardashians Instagram, er der specielt ét brand i garderoben, der har været særligt fremtrædende det seneste år. Den amerikanske mediepersonlighed har nemlig postet billeder med Balenciaga-tøj på nærmest daglig basis.

Derfor er det også kun naturligt, at hun er en af frontpersonerne for Balenciagas nye kampagne.

For Balenciaga har igangsat en kampagne, der skal fremvise venner af brandet i det miljø, hvor de bor og arbejder.

Udover Kim Kardashian kan man blandt andre finde skuespilleren Isabelle Huppert og modellerne Marie Agnès Diene og Tommy Blue.

Alle de medvirkende i kampagnen er iklædt ready-to-wear og accessoires, som repræsenterer Balenciagas signaturbrand, og derfor kan man både spotte den ikoniske ’Hourglass’-bag, som for nyligt også er blevet spottet i ‘And Just Like That’, ’Le Cagole’-tasker og ’Defender’-sneakers.

Læs ogå

Denne taske er blevet et musthave efter sin medvirken i ‘And Just Like That’

Kampagnen kommer til at blive fremvist på berømte facader verden over – og den starter med Théâtre de la Ville i Paris.

Se udvalgte billeder fra kampagnen, der er fotograferet af Stef Mitchell, her.