Home / Mode / Trends / Her er 14 bæredygtige brands, du skal kende
Etisk og bæredygtig mode er ikke længere kun begrænset til stiv hør og bomuld i naturfarver. Designerne har lyttet til forbrugerne og er blevet bedre til at skabe og producere tøj uden at overbelaste vores klode med unødvendige pesticider og vandforbrug. Vi har samlet de stærkeste styles til dig her.
Bæredygtighed er af aller højeste mode i øjeblikket, og flere og flere brands vælger at slutte sig til samlingen af miljøvenlige brands.
Netop derfor fortjener de også at blive hørt.
Vi har derfor samlet 14 bæredygtige brands i galleriet nedenunder – for så ved du lige præcis, hvorhenne du skal shoppe næste gang, uden at få dårlig samvittighed.
Foto: PR
UNDER PROTECTION
Dansk designet lingeri, skabt af bæredygtige materialer; som dette sæt skabt af genanvendt polyester. Endvidere godkendt som vegansk-produceret af Peta.
BH, Under Protection, 350 kroner. Trusse, Under Protection, 300 kroner.
Foto: PR
BLANCHE
Med en vision om at skabe en bæredygtig modebranche arbejder duoen bag danske Blanche, Mette Fredin og Melissa Bech, med nøgleordene minimér, forlæng og retfærdighed.
Fløjlsbukser, Blanche, 1.200 kroner.
Foto: PR
GESTUZ
Sanne Sehested, der står bag danske Gestuz, har skabt en capsule-kollektion med bæredygtige items, som denne nederdel af 100 procent genanvendt polyester.
Nederdel, Gestuz, 800 kroner.
Foto: PR
TOMORROW
Denimproduktion er den helt store synder, men danske Henriette Piezsaks Tomorrow er det første bæredygtige denimmærke i verden, der er certificeret med både Svanemærket og EU-blomsten.
Jeans, Tomorrow, 1.300 kroner.
Foto: PR
SKALL STUDIO
De to danske søstre Julie og Marie står bag dette bæredygtige mærke, som skaber tidløse, feminine styles i høj kvalitet.
Bluse, Skall Studio, 900 kroner. Shorts, Skall Studio, 800 kroner.
Foto: PR
CARCEL
Danske Carcel har fokus på det sociale aftryk, moden sætter, og får produceret deres styles af peruvianske og thailandske kvindelige fængselsindsatte under ordentlige forhold og lønninger.
Strik, Carcel, 2.600 kroner.
Foto: PR
AIAYU
Kvinderne bag det danske mærke redefinerer luksus med deres sans for eksklusive bæredygtige materialer, høj kvalitet og håndværk.
Top, Aiayu, 1.200 kroner.
Foto: PR
DESIGNERS REMIX
Det danske brand har lavet en turnaround og er nu på mange måder frontløber for den bæredygtige og etiske mode i Danmark. De udvikler sig fortsat, og fra A/W 2019 vinker de farvel til læder og pels.
Kjole, Designers Remix, 2.600 kroner.
Foto: PR
AAGÉ
Den danske duo Trine Marie Holm og Sara Dooleweerd bag Aagé benytter sig af de bedste samarbejdspartnere, der alle har fokus på at minimere miljøbelastning ved produktion af deres lædervarer, som altid kun består af en cross body og en håndtaske.
Taske, Aagé, 5.800 kroner.
Foto: PR
ATP ATELIER
Italienske Atp Atelier skaber håndlavede sko og accessories. Produktionskæden er gennemsigtig, således at læderets oprindelse kendes 100 procent, og garveriet er vegetabilsk.
Sandaler, ATP Atelier, 2.500 kroner.
Foto: PR
H&M
Med deres Conscious-linje afprøver den svenske modegigant nye typer bære dygtige materialer til alt fra tøj, sko og accessories, der er til at betale.
Solbriller, H&M, 200 kroner.
Foto: PR
ENVELOPE 1976
Den norske influencer Celine Aagaard står bag dette nye mærke med stilfulde styles, der alle er lavet med bæredygtighed i fokus.
Blazer, Envelope 1976, 2.000 kroner.
Foto: PR
BOWER
Britiske Bower producerer vegansk badetøj af bl.a. genanvendt plastik fra fiskenet og andet industriaffald. Perfekt til enhver havfrue!
Badedragt, Bower, 1.270 kroner.
Foto: PR
MARYLOU
Med ferskvandsperler og genbrugsguld, der bliver smeltet om, har Marie-Louise Joensen skabt denne smukke, organiske ørering.
Ørering, MaryLou, 4.100 kroner.