Mode

Hvis du ikke kan få nok af ‘Big Red Boots’: Se det vilde samarbejde mellem Crocs og MSCHF

- 23/06/2023

Der er taget uortodokse metoder i brug for at promovere de nye støvler, der er mere særlige end kønne.

Da det Brooklyn-baseret designkollektiov og provokatør-brand MSCHF tidligere i år lancerede ‘Big Red Boots’, fik det hele internettet til at gå amok over de tegneserieagtige støvler.

Og da samme brand tidligere i juni lancerede verdens mindste taske ‘The Microscobic Bag’, der er på størrelse med spidsen af et hårstrå, fik det ligeledes flere til at spærre øjnene op og undre sig over, hvorfor i alverden der var behov for sko og tasker, man ikke kan have rigtigt på.

Læs ogå

Mærket bag ‘Big Red Boots’ lancerer verdens mindste taske, du ikke kan se med det blotte øje

Og hvis du troede, at MSCHF var færdige med at lege med moden, kan du godt tro om. For bedst som halvdelen af internettet allerede har glemt de røde støvler, har brandet meldt sig på banen med en ny udgave af de nu ikoniske støvler. 

Det har nemlig slået pjalterne sammen med Crocs, der de seneste par år kun er blevet mere og mere populære med deres praktiske gummisandaler. Sammen har de to brands, der begge hylder, at folk elsker at hade deres sko, skabt en hybrid mellem formen og størrelsen på ‘Big Red Boots’ og Crocs Clocs velkendte strop og lufthuller.

De nye ‘Big Yellow Boots’ blev lanceret på noget mærkværdig vis under Paris modeuge ved Rick Owens SS24-show, hvor de to brands havde hyret den estiske rapper Tommy Cash til at bære støvlerne front row til det højt profilerede show. 

Sangeren er kendt for at skubbe til grænserne og provokere med både sin musik og sine musikvideoer. Det var ingen undtagelse til showet, hvor sangeren sad på forreste række klædt ud som mimer iført de specielle støvler, hvor han skiftevis drak rødvin af et overdimensioneret vinglas og røg cigaretter.

Rapperens bekymringsfrie facon er ikke et helt skidt match til MSCHF, der ligeledes er vant til at skabe røre med deres kontroversielle produkter, der samtidig ofte er versioner af andre brands produkter – som da de skabte ‘Jesus Shoes’ af Nikes Air ’97 og fik en stævning i nakken for at have krænket ophavsrettigheden. 

Det er ikke tilfældet denne gang, hvor der er tale om et reelt samarbejde. Der er dog hverken annonceret, hvornår skoene kan købes, eller hvor meget de vil koste. Så vil du have fingrene i et par, er det med at holde øje på de to mærkers kanaler.

Læs ogå

Fra Polly Pocket til Super Mario: Derfor er ‘cartoonification’ den helt store trend lige nu