Mode

Hope og Måås-Fjetterström lancerer SS15 kollektion

- 13/02/2015

Det svenske brand Hope og Märta Måås-Fjetterström, MMF, har netop lanceret en helt ny SS15 kollektion. Inspirationen bag kollektionen er det gode håndværk og Måås-Fjetterströms særlige væveteknikker.

Designer Märta Måås-Fjetterström blev i 1920’erne kendt for sin særlige væveteknik og tekstil-kundskaber, og det er svenske Hope faldet pladask for.

De to brands har nemlig indgået et samarbejde om en ny Hope X MMF SS15 kvindekollektion, der netop er kommet på gaden.

Læs også: Karl Lagerfeld er klar med børnekollektion i 2016!

Hope er kendt for at gå op i det gode håndværk, det klassiske design og de gode materialer. De deler derfor mange af de samme værdier med Märta Måås-Fjetterström, og det har været grundlaget for samarbejdet.

Inspirationen og stilen bag kollektionen er kombinationen af Måås-Fjetterströms særlige væveteknikker og den romantiske tradition med et særligt 70’er-element og et street og sporty touch. 

Læs også: Ganni lancerer skjortekollektion med Nadja Bender

Kollektionens primære materiale er en vævning af uld og bomuld med et særligt præg af Märta Måås-Fjetterströms klassiske “Svärta Fällen” mønster og akvarelskitser. 

Se den fine kollektion i galleriet, hvor du også finder links og priser. 

Psst! Brug pilene eller ‘swipe’ dig igennem galleriet.