Mode

Her er nordens nye Chanel-butik

- 24/05/2016

Så er der gode shoppenyheder til alle Chanel-elskede fashionistaer i Norden, Der åbner nemlig en splinterny Chanel-butik i en hovedstad meget tæt på Danmark. Se, hvor du skal shoppe Chanel næste gang her...

Chanel har for nyligt åbnet endnu en Chanel-butik, og selvom det (desværre stadig) ikke er på dansk jord, så er den nye butik så tæt på os, at vi stadig klapper i hænderne.

Chanel har nemlig lige slået dørene op for en ny butik i den svenske hovedstad, Stockholm, og butikken er intet mindre end 110 m2. stor. 

Se også: Chanel hylder modehusets grundlægger i ny film

Som alle andre Chanel-butikker verden over, er den nye butik i Stockholm designet af den New Yorker-baserede arkitekt,  Peter Marino, som er kendt for på fineste vis at kunne indfange Chanel æstetiske koder i butikkerne.

Den nye Chanel-butik i Stockholm ligger på Birger Jarlsgatan 7 in Bibliotekstan, og udover at være den første butik i Sverige, er det også den første Chanel-butik i hele Skandinavien.

… Her på ELLE-redaktionen kan vi (selvfølgelig) ikke få armene ned over denne gode nyhed, hvilket samtidig øger vores forhåbninger til, at rygterne om, at der er en Chanel-butik på vej til København, er sande. 

Se alle billederne af den fine Chanel-butik i Stockholm i galleriet!