Home / Mode / Forlovelsesringens overraskende historie
Ringen over dem alle – forlovelsesringen. Ringen, der sætter gang i romantiske bryllupsplaner, men som faktisk ikke altid har handlet om kærlighed. Her er 16 forlovelsesringe helt tilbage fra1400-tallet og frem til i dag, og den overraskende historie, der følger med.
En forlovelsesring er mere end bare et smykke. Den betyder, at du og din partner har taget et stort skridt i jeres parforhold.
Historien bag, hvorfor forlovelsringe overhovedet eksisterer, går faktisk helt tilbage til det antikke Rom og er ikke særlig romantisk. Romerne brugte nemlig forlovelsesringe som et symbol på ejerskab; var man først forlovet, så ejede manden den kvinde, der bar hans ring.
Det var først i det femtende århundrede, at man begyndte at give forlovelsesringe som et symbol på ren kærlighed. Det skete da Maximilliman af Østrig, gav sin hustru en diamantring som et symbol på hans kærlighed.
Dermed blev ringen et bevis på kærlighed og ikke længere ejerskab.
Læs også: Her er de 10 dyreste kendis-forlovelsesringe
Gennem tiden har forlovelsesringe blandt andet været lavet af diamanter, platin og guld. Vi har her samlet 16 forlovelsesringe, der alle bærer præg af moden i det pågældende århundrede eller årti.
Foto: Mega Agency
1477
I 1477 bestilte ærkehertugen Maximillian af Østrig den allerførste diamantring til sin brud, Maria af Bourgogne. Dermed blev ringen et symbol på kærlighed, og ikke længere ejerskab, som i det gamle Rom.
Foto: PR
1525
Gimmel-ringe indeholdt to eller tre ringe, der tilsammen udgjorde én ring. Når mænd og kvinder blev forlovet, ville de have hver sin del af ringen, hvor de under bryllupsceremonien ville forbinde deres bånd igen. Bruden bar efterfølgende begge ringe.
Catherine Bora og Martin Luther valgte denne type ring, da de blev gift i 1525.
Foto: PR
1901
Forlovelsesringen kom til USA i 1840’erne, men var stadig ret ualmindelig. Mellem 1901 og 1910 blev ringenes design præget af fine detaljer, hvor de fleste ringe indeholdt en stor, europæisk, rundskåret diamant med så mange detaljer som muligt – ofte detaljer, der lignede blonder.
Foto: PR
1920
I 1920’erne kom bølgen af moderne mode, kunst og dermed også forlovelsesringe. Forlovelsringen bestod nu ofte af en kombination af diamanter og farvede ædelsten som f.eks. safir, smaragd eller rubin.
Foto: PR
1930
Under den økonomiske krise, Den Store Depression valgte mange par mindre ekstravagante forlovelsesringe. Som et resultat heraf blev stilen for forlovelsringe mere enkel og stenen mindre.
Foto: PR
1942
I 1940'erne blev forlovelsesringe ofte lavet af platin, men under krigen var dette metal svært at få fat i. Derfor begyndte man at bruge guld – og dem, der havde råd til det, tilføjede også lige en stor, glamourøs sten.
Foto: Mega Agency
1953
Jaqueline Kennedys forlovelsesring fra John F. Kenndy havde en enorm indflydelse på moden inden for forlovelsringe i 1950’erne. Ringen var lavet af Van Cleef & Arpels og var udsmykket af både en smaragdskåret diamant og smaragdsten sammen med et bladformet sæt af diamanter.
Foto: Mega Agency
1968
I 60’erne handlede det om lyse og skinnende diamanter. Da Elisabeth Taylor blev forlovet (for tredje gang), fik hun en ring med en 39,19 karat Asscher-skåret diamant. Diamanten blev senere kendt om Krupp-diamanten og gav anledning til en trend med storslåede over the top-forlovelsesringe.
Foto: Pexels
1975
I 70’erne blev de mere personlige forlovelsesringe populære. Det blev derfor mere almindeligt for bruden og brudgommen at designe matchende ringe.
Foto: Instagram
1982
Prinsesse Diana valgte sin ikoniske forlovelsesring i et Garrad-katalog, og derfor vidste hun af gode grunde ikke, at hun ville skabe en enorm trend inden for forlovelsesringe.
Ringen var en 12-karat ovalblå safirring, der var omkredset af 14 mindre diamanter og støbt i 18-karat hvidguld. Farvede forlovelsesringe gjorde således et comeback.
Foto: PR
1990
Den minimalistiske stil kom tilbage i 1990’erne. Køligere metaller som platin og hvidguld blev mere populært, hvor en enkel diamantring blev et meget populært valg.
Foto: Mega Agency
2000
Den største tendens, der dukkede op i det nye årtusinde, var halo-ringe. Denne stil er kendetegnet ved en strålende og skinnede sten, omkredset af en såkaldt ”glorie” af diamanter for at skabe lige dét ekstra.
I 2002 skabte Jennifer Lopez forlovelsesring overskrifter, da Ben Affleck friede med en 6,10 karat lyserød Harry Winston-diamant.
Foto: Mega Agency
2010
Næsten 30 år efter at prinsesse Diana fik sin forlovelsesring, friede prins William til Kate Middleton med sin mors ikoniske ring. Den samme safir- og diamantring, der udløste et fænomen i 1980’erne, forårsagede igen en trend af farvede sten i forlovelsesringe.
Foto: PR
2016
I de seneste år har mange brude valgt en antik forlovelsesring, grundet manglen på dimanter og derfor en stigning i prisen af diamanter. Dette har resulteret i en ny trend af vintage-forlovelsesringe.
Foto: Mega Agency
2017
Prins Harry valgte en gul Botswana-diamant flankeret af to mindre dimanter fra prinsesse Dianas private samling, da han friede til Meghan Markle i 2017.
Foto: Instagram
2020
Den største tendens i 2020 var store, ovale soliataire-sten på et tyndt bånd – enten pavé eller almindeligt. Det enkle bånd lader diamanten stå alene, hvilket gør den mere fremtræden. Hailey Biebers forlovelsesring er et godt eksempel herpå.