Af Kirstine Engell & Emilie Bech Zerlang - 11/05/2015
Home / Mode / ELLE AWARDS / ELLE Style Awards 2015: Q&A med Marie Bach Hansen
Marie Bach Hansen, som vi kender som Signe fra Arvingerne var én af presenterne til årets ELLE Style Awards. ELLE.dk fangede Marie til 3 hurtige spørgsmål lige inden, at hun skulle overrække prisen for 'Årets smykkebrand 2015' til ELLE Style Awards...
Vi kender allesammen smukke Marie Bach Hansen fra hendes hovedrolle som Signe i DR dramaseriee, Arvingerne. Til årets ELLE Style Awards var Marie Bach Hansen én af showets presentere, hvor hun overrakte prisen for ‘Årets smykkebrand’ til smykkedesigneren Orit Elhanti.
Lige inden Maria Bach Hansen skulle overrække prisen i DR Koncerthuset mødte ELLEs digitalassistent, Emilie Zerlang, og skønhedsassistent, Kirstine Engell den smukke skuespillerinde til en lille snak om aftenens højdepunkter og dansk design.
Læs med her:
Hvad har du glædet dig mest til ved iaften?
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ind i salen. Jeg har aldrig stået nede på scenen i den der kæmpe, smukke sal. Jeg har været til mange koncerter, men jeg har aldrig stået dernede selv – og jeg har altid tænkt på, hvordan det mon ville være at stå dernede selv. Så det glæder jeg mig rigtig meget til! Og ellers bare til at have en sjov aften med nogle dejlige mennesker.
Hvad har du på iaften?
Jeg har en Mark Tan-kjole på i aften, og den er jeg så glad for.
Er der andre danske designere, du er særligt glad for?
Jeg synes, at dansk design kan en helt masse – ja de kan faktisk alt, synes jeg. Og det respekterer jeg dybt. Jeg synes, at der er meget eksperimenterende design derude, og det synes jeg er super fedt. Der er fedt med noget mod, og det er også derfor, at jeg holder rigtig meget af Mark Tan. Så der er en masse dansk design, som jeg er fan af!
Se mange flere billeder fra årets ELLE Style Awards i galleriet, hvor vi har samlet 10 af de største højdepunkter fra aftenen!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: Instagram @bjergrasmus
Rasmus Bjerg overrakte prisen for 'Årets stilikon', der gik til Charlotte Lynggaard, og i bedste Bjerg-stil indtog han scenen med at sine klassiske 'modeshows', der tit og ofte er finde på Instagram.
Foto: Instagram @uffebuchard
Uffe Buchard modtog både prisen som 'Årets modeformidler' og i selskab med Kim Grenaa den helt særlige ELLE pris, og udover at blive enormt rørt over den store ære, så oplevede modeboss Buchard for første gang at blive fuldstændig mundlam!
Foto: Instagram @dieellie67
Smukke Ellen Hillingsø forstår virkelig, hvordan man siger farvel og tak med manér! 6 stærke og meget afklædte unge mænd bar nemlig den yndefulde værtinde ud fra scenen, kun iført hvide underbukser og masser af kropsolie!
Stylist Alexandra Carl havde til sit stylistshow allieret sig med musiker Jonas For Fa'en, der spillede op til Alexandras flotte modeshow. Undergundens hip-hop og modebranchen blev mixet sammen i en super lækker cocktail!
Foto: Instagram @kirstinliljegren
Smukke Kirstin Liljegren, der løb med prisen for 'Årets model', havde taget familien inklusive lillebror med til fest. Kirstin og lillebror Liljegren har et særligt bånd, og det kommer ofte til udtryk på Kirstins Instagramprofil. Derfor havde hun også taget ham på den røde løber.
Foto: Instagram @sakspotts
Cathrine Saks og Barbara Potts modtog prisen som 'Årets uundgåelige' for deres brand Saks Potts, og det var to meget rørte designere, der trådte op på scenen og af hele deres hjerte takkede for den store ære. For de er nemlig mere end bare et team - de er barndomsveninder, der har kendt hinanden i mere end 17 år.
Foto: Stine Braunschweig
Værtinde Ellen Hillingsø bar hele tre kjoler - en fra hver nomineret designer - til ELLE Style Awards. Her ses hun foran L'Oréal Paris' fine Makeup Genius væg i vinderen af kategorien 'Årets designer' Freya Dalsjös smukke kreation.
Foto: Lars Henrik Laursen
A sparkly moment! ELLEs chefredaktør Cecilie Christiansen strålede som ingen anden iført den smukkeste håndsyede kjole fra Malene Birger og Boucheron smykker.
Anders Walter, der løb med prisen for 'Årets mand', kunne desværre ikke være med til festlighederne. I stedet sendte han ikke blot en fin videohilsen fra L.A., men også sin næsten identisk af udseende tvillingebror Rasmus, der i stedet tog i mod prisen. Og Rasmus var nødt til at understrege en ekstra gang, at han altså ikke var Anders!
Foto: Instagram @elledanmark
ELLE Style Awards 2015 sluttede med et brag af en fest, da konfettien dalede ned over scenen, hvor Cecilie Christiansen stod i selskab med Uffe Buchard og Kim Grenaa, der netop havde modtaget den helt særlige ELLE pris.