Af Kathrine Rahbek Lindholm Stentebjerg - 28/09/2016
Home / Mode / ELLE november // Nyt magasin + ELLE Decoration
I ELLEs november-nummer, der lander i butikkerne d. 29. september, har vi fokus på alt det, som vi elsker og beundrer ved USA. Alt fra præsidentvalget til spændende interviews med bl.a. Blake Lively og Kristen Stewart. Her får du et smugkig på, hvad du skal glæde dig til ved det nye ELLE-magasin.
Tekst: Rebecca Laudrup
Glæd dig til næste nummer af dit ELLE, hvor vi har fundet alt det bedste fra The Land of Dreams, USA, i anledning af præsidentvalget! Du kan se frem til interviews med bl.a. film- og serieaktuelle Hollywoodstjerner som Blake Lively, Kristen Stewart, Shailene Woodley og Riley Keough (som er Elvis’ barnebarn!), ligesom en relevant artikel om førstedamen vs the Donald, og hvem der ender med at blive USA’s næste præsident.
Vi har også fundet ni powergirls, som du skal følge på Instagram, en af dem er for eksempel Selena Gomez der har den mest fulgte instagram-profil i verden, og så er hun bedste venner med Taylor Swift.
ELLEs Fashion & Beauty Director Anne P. har også helt eksklusivt mødt stilikonet og designeren Victoria Beckham, der nu ikke kun laver tøj, men også makeup. Og så skal du glæde dig til masser af all-American modefund – vi snakker klassisk sports- og sailor-look – whatis not to like?!
Vi har også været i New York og mødt tre fantastiske kvinder, der bor derovre og som alle har en kreativ sjæl og inspirerende tilgang til verden og deres karriere. Og så kan du møde den seje model Mathilde Gøhler, der p.t. tager Danmark med storm og nu er på vej mod USA.
Psst … du får også efterårets udgave af ELLEs eget interiørmagasin, ELLE Decoration, gratis med dit ELLE.
Foto: Imaxtree
Velkommen til sæsonens største trend: Sejlerlooket. I det nye ELLE sætter vi spot på striber, marineblå og ELLEs moderedaktion guider dig til, hvordan du får vinterens lækreste look på s. 42 i det nye magasin.
Foto: Polfoto
I det nye ELLE, er USA i fokus - og derfor stiller vi naturligvis også skarpt på præsidentvalget, der er midt i sin hektiske slutfase. Læs mere om det amerikanske præsidentvalg og de to præsidentkandidater på s. 66 i det nye magasin.
Foto: @shailenewoodey
Shailene Woodley slog igennem som Trish i Divertent filmserien. Den 24-årige skuespillerinde er nu aktuel i den politisk kontroversielle film, Snowden. Shailene er selv utrolig engageret i miljø og samfund, så rollen er perfekt til hende. Læs mere om den alt andet end typiske Hollywoodstjerne på s. 74 i det nye magasin.
Foto: Polfoto
Som Serena Van der Woodsen i Gossip Girl tog hun over, hvor Carrie Bradshaw og Sex and The City slap. Men Blake Lively har altid haft et særligt mål for sin karriere: Hun ville lave gode film. ELLE har mødt den smukke skuespillerinde til åbningen af filmen Café Society i Cannes. Læs mere om Blake og hendes karriere på s. 82 i det nye magasin.
Foto: Lasse Bak Mejlvang
Her på ELLE, er vi meget betagede af USA - størrelsen, tempoet og ikke mindst mulighederne gør det svært ikke at drømme om at udleve 'The American Dream'. Vi har mødt tre danskere, der udlever sin drøm i Guds eget land. Læs om de seje danske kvinder på s. 85 i det nye magasin.
Foto: PR
Kristen Stewart blev verdenskendt som 18-årig i rollen som Bella i Twilight-filmene. Og nu er hun aktuel som 1930'er-Tomboy-femme fatale i Woody Allens nye film, Café Society. Læs mere om da vores Hollywood-skribent Tina Jøhnk Christensen mødte den ambitiøse skuespillerinde på s. 90 i det nye magasin.
Foto: Sean Mcmenomy
Vores smukke forsidemodel Mathilde Gøhler er nu på vej til USA for at udleve sin drøm om en international karriere. Læs alt om Mathildes amerikanske favoritter - lige fra tv-serier til præsidentkandidater på s. 110 i det nye magasin.
Foto: Sean McMenomy
I novembernummeret af ELLE-magasinet, kan du opleve den smukke beautyserie 'American Beauty' med den langt over gennemsnittet smukke Solveig Mørk, der bor i New York. Den smukke og inspirerende beautyserie kan du finde på s. 144 i det nye magasin, og den indeholder de smukkeste beauty-looks i rød, hvid og blå farver og lækre kager.
Foto: @aninebing
Den danske designer og Instagram-darling Anine Bing er ikke i tvivl: Hun hører hjemme i Los Angeles. Vi besøgte hende, så du kan få alle hendes bedste tips til L.A. på s. 162 i det nye magasin.
Foto: Line Thit Klein
Der er dobbelt op på læsningen i denne måned, da der følget et nyt ELLE Decoration med til månedens udgave af ELLE-magasinet. I denne måneds ELLE Decoration handler om at være autenisk og være tro mod dig selv, i stedet for at kaste sig ud i alle trends. Derudover stiller vi skarpt på amerikansk design, og du kan bl.a. komme med indenfor hos fire cool amerikanske kvinder.