Annonce

Smuk som Josefine Pettersen aka. Noora fra Skam

- 09/05/2018

Skønne Josefine Pettersen—kendt som Noora fra Skam—lagde vejen forbi ELLE x L’Oréal Paris’ Beauty Lounge til ELLE Style Awards 2018. Vi talte med makeup artist Mille Erikstrup, som stod for Josefines smukke look inden hun skulle på scenen under showet og overrække prisen til Årets Designer.

ELLE Style Awards 2018 var et festfyreværkeri af diskoytmer og glimmer – og aftenen blev kun endnu mere spektakulær, da Skam-stjernen (og ELLEs tidligere forsidemodel) Josefine Pettersen (som spiller Noora i serien) trådte op på scenen iført selvsamme glimmerdrøm af en Stine Goya kjole, som hun også havde på i ELLE i november 2017. 

Da Josefine Pettersen slog igennem som Noora i Skam var det særligt hendes lyse page og de knaldrøde læber, der lynhurtigt blev makeup-inspiration for mange piger og kvinder både i og uden for Norge. 

Men hvordan er Josefines personlige makeupstil, når hun ikke er Noora fra Skam? Vi stillede tre hurtige spørgsmål til den kære norske skuespillerinde mens hun fik lagt makeup i L’Oréal Paris’ beauty lounge inden hun gik på scenen til ELLE Style Awards. 

Hvad er dit go-to fest makeuptip?

”Highlighter på kindbenene og winged eyeliner, så ser man frisk ud.”

Hvad er dit bedste skønhedstip?

”At sove 9 ½ time hver nat. Når du er veludhvilet, ser du bare bedre ud, og du har det også bedre.”

Hvilke makeupprodukter skal man altid have med i festtasken?

”Alle! Så man skal have en stor taske med. Haha, ej—jeg elsker highlighter! Masser af highlighter.”

… og selvom Josefine hverken har page eller røde læber mere, er vi stadig ELLEvilde med hendes beauty look! Vil du kopiere stilen og have makeupartist Mille Erikstrups bedste pro-tips til at genskabe looket med produkter fra L’Oréal Paris, så swipe gennem galleriet og se, hvilke produkter makeupartisten har brugt til netop Josefines ELLE Style Awards look. 

Du har mulighed for at vinde alle produkterne, der blev brugt til at skabe Josefines look til ELLE Style Awards. Det eneste du skal gøre for at vinde er, at svare rigtigt på spørgsmålet nedenfor. Svaret findes sidst i galleriet ovenfor.

Vinderen trækkes d. 21. maj og får direkte beked.