Se de nominerede til ELLE Style Awards 2013
ELLE-redaktionen har været på en hård opgave med at vælge mellem alle de dygtige danske modefolk, men her de så – de 39 personer og brands, man (foruden ELLEs hemmelige pris og Læsernes Pris*) ikke kunne komme udenom i 2012, og som hver og en har fortjent at vinde en ELLE Style Award den 15. maj i Skuespilhuset. Men der er kun 15 vindere … stay tuned!
Årets modefotograf
Kategorien fokuserer på en dansk modefotograf, der udviser en forståelse for modens historie og de nyeste trends i en fin balance mellem det kunstneriske og kommercielle. De nominerede har udmærket sig i 2012 ved skydning af editorials, kampagner og lignende.
Signe Vilstrup, fotograf
Hvorfor: Skaber udanske, ekstraordinært poetiske universer og derigennem ikoniske billeder. Er især fænomenal til at portrættere kvinder, så de fremstår femmes fatales.
Olivia Frølich, fotograf
Hvorfor: Stor alsidighed med universer fra den ene yderlighed til den anden, altid ledsaget af en rå kant og masser af sexappeal!
Oliver Stalmans, fotograf
Hvorfor: Har sin unge alder til trods et stærkt dna med en både eksperimenterende og samtidig helt ren og ubesværet billedstil.