6 af danmarks bedste bloggere har stylet outfits fra de nominerede i kategorien Årets brand 2014 - stem på din personlige favorit her ...
I forbindelse med ELLE Style Awards 2014 d. 19. maj, afholdes nu en blogger-konkurrence om at skabe det bedste og mest personlige look, med tøj fra de nominerede i kategorien Årets brand2014!
Seks af danmarks dygtigste bloggere – Trines Wardrobe, Vilde Kaniner, Veneda Anastasia, Stephanie Gundelach, Emily Salomon og Fredes Blog – har taget udfordringen op og hver især stylet et look med tøj fra et af de tre nominerede brands i kategorien Årets brand 2014, der kåres ved ELLE Style Awards den 19. maj.
De tre nominerede brands er Stine Goya, Ganni og By Malene Birger og de seks bloggere har, hver især, valgt et sæt fra et af mærkernes S/S 2014-kollektion. De seks bloggere har haft frie hænder til at style deres valgte outfit på deres egen personlige måde og de seks bloggere dyster nu om at vinde kampen om “det bedste og mest personlige look”!
Og du kan være med til at afgøre det! Hvem, synes du, har skabt det mest cool, personlige eller måske overraskende look?
STEM PÅ DIN FAVORIT PÅ FACEBOOK HER
Det er gratis at deltage og når du stemmer er du automatisk med i konkurrencen om 2 billetter til ELLE Style Awards 2014 samt et sæt smukke øreringe og en halskæde med markant vedhæng i sterlingsølv med kubisk zirkonia fra Pandora. Samlet værdi 2195 DKK.
OBS: Afstemningen slutter fredag d. 16. maj kl 12.00!
Se billeder af de seks outfits og hør hvad bloggerne har gjort sig af tanker ift brand og look i galleriet nedenfor. Brug pilene for at se mere!

Om looket siger Trine:
"For mig er Ganni lig med de smukkeste prints, lækre materialer og en smuk og feminin farve palette. Jeg har valgt en lyseblå buksedragt med vidde ben og en printet kimono tilsat et leopard-bælte og slippers. For mig er det det perfekte outfit fordi jeg kan bruge det om dagen, og hvis jeg skal være mere festlig om aftenen, kan jeg tage kimonoen af og så er det det perfekte by-outfit".
STEM PÅ TRINE HER
(Foto: Simon Birk)

Om looket siger Veneda:
"Dette outfit er egentligt meget simpelt, det et sådan jeg bedst kan lide det, men for at give det lidt kant og at bryde "sæt" trenden en smule har jeg valgt at smide en oversize tshirt over skjorten hvis farve kombination matcher med både skjorte og nederdel."
STEM PÅ VENEDA HER

Om looket siger Marie:
Malene Birgers univers er klassisk - men altid med et twist, og jeg havde præcist dette mantra i hovedet, da jeg sammensatte looket. Et sexet, feminint og dog klassisk look med åbenstående skjorte og pencilskirt i skind. Et look de fleste kvinder kan bære og som kan bringe selvtilliden frem hos de fleste"
STEM PÅ MARIE HER
Foto: Steffen Christensen

Om looket siger Emily:
"Jeg er betaget af den flabede skovmandsskjorte overdrysset med store similisten og lod den få hovedrollen i, samt agere inspiration for det outfit, jeg har stylet for by Malene Birger. Det er nemlig ladylike møder casual og det beskriver også min personlige stil ret godt."
STEM PÅ EMILY HER

Om looket siger Frede:
"Jeg har valgt et outfit med nogle af de styles som jeg synes Ganni er allerstærkest i; Blomstret kjole - blomsterprintet er gennemgående i kollektionen og brugt på kjoler, kimonoer, t-shirts og bukser. Teddy coat - en Ganni klassiker må det være, så selvfølgelig skulle den med i mit outfit. Støvler - Sidste sæson var Claude støvlerne fra Ganni et kæmpe hit og videreudviklingen af dem er kun bedre!"
STEM PÅ FREDE HER

Om looket siger Stephanie:
"Jeg er vild med Stine Goyas univers, som både er afslappet, sexet og feminint. Denne bluse understreger præcis hvad Stine mestrer. Stylet med nederdelen er outfittet perfekt til en god fest - gerne kombineret med et par sneakers, for at give looket lidt kant."
STEM PÅ STEPHANIE HER