ELLE AWARDS

ELLE interviewer… Lamija Suljevic

- 16/05/2014

Mød Lamija Suljevic, der er en af finalisterne i kategorien Årets nye nordiske designer, des kåres ved ELLE Style Awards 2014...

Vinderne af ELLE Style Awards 2014 skal afgøres mandag d. 19. maj, og een af dem med sommerfugle i maven er svenske Lamija Suljevic, der er blandt de tre finalister i kategorien Årets nye nordiske talent – en pris der uddeles i samarbejde mellem ELLE og MUUSE og går til en helt særlig designer, som vi spår en stor fremtid.

Om Lamijas design siger dommerpanelet:

“Lamija Suljevic fra Sverige har skabt en både skulpturel og romantisk kollektion, en art moderne couture – lige til den røde løber.”

Se også: Her er alle de nominerede til ELLE Style Awards 2014

Vi har mødt den svenske designer til en snak om design, inspiration, Lamijas mor, livet og døden. Læs med her…

Hvad har været din inspiration til kollektionen og hvordan ser man det i dine designs?

Jeg vil gerne ære ofrene fra Srebrenica-massakren. Jeg læste en del om begravelsesritualerne og prøvede at inkorporere ritualerne i min kollektion. Det ses på den måde, som jeg symbolsk pakker de forsvundne lig ind og hermed giver dem en uendelig fred.

Jeg fandt en tekst, da jeg foretog min research, som er blevet min guideline for min kollektion. Den består af 5 forskellige stadier, der alle resulterer i en opstilling. Så man kan sige, at hvert style i min kollektion repræsenterer et stadie i ritualerne. Når du ser hele kollektionen, ser du faktisk mig, stadie for stadie, pakke og forberede liget til begravelsen. Den menneskelige anatomi var også en meget vigtigt inspirationskilde såvel som dens forbindelse til naturen. Naturen er for mig et hovedelement, fordi det i bund og grund er det sted alle mennesker går i retning af.

Hvilken kvinde ser du dig selv designe til?

Fordi mit arbejde er så personligt har det altid sin oprindelse i min barndom. Jeg må sige, at den kvinde jeg designer til er ingen mindre end min egen mor. Min mor er nok den mest elegante person jeg kender og elegance er noget, jeg virkelig tror på. Men folk kommenterer altid på mine tegninger og siger, at kvinden ligner mig på en prik, så måske bruger jeg ubevidst mig selv som et slags udgangspunkt.

Se også: Køb din billet til ELLE Style Awards her

Håber du på at kunne forfølge en karriere I mode? Hvorfor/hvorfor ikke?

Ja, det er en livslang drøm at kunne forfølge en karriere indenfor mode. Jeg vil gerne bidrage med noget specielt til modebranchen og en karriere i modebranchen ville virkelig hjælpe mig med at udvikle mig som person og som designer. Mit arbejde er en slags terapi for mig og en personlig udvikling, fordi det altid er forbundet med min baggrund og har relevans for mit personlige liv. Disse er alle aspekter jeg ikke ville have mulighed for at udtrykke, hvis jeg ikke kunne bruge mode som et kommunikationsmedie.

Hvis du ikke var designer ville du være …

Jeg kan ikke se mig selv lave noget som helst andet!

Hvem har og er den bedste designer nogensinde, og hvorfor?

Det er rigtig svært at svare på. Jeg mener, at enhver designer har hendes eller hans styrker og svagheder. Men når det kommer til design, så må jeg nævne Balenciaga og Alexander McQueen. Men jeg elsker også mode, som er mere konceptuel og fortæller en historie, såsom Hussein Chalayan’s arbejde. Hans kollektion “Afterwords” inspirerer mig stadig og jeg føler virkelig, at jeg kan relatere mig til den kollektion på grund af min egen baggrund.

Er det muligt i dag at tale om et nordisk “touch” eller er alt international, endda stil og design?

Jeg mener, at vi stadig godt kan tale om et nordisk “touch”, men der er kommet en ny mening til det i den seneste tid og det har gjort det mere internationalt. Uanset hvordan vi ser på det, mener jeg, at vi ikke længere er interesserede i at blive i vores “comfort zone” og det alene gør det virkelig interessant; at se hvor vi kan gå hen og hvor langt.

Hvad gør dit design værd at bruge opmærksomhed på?

Jeg synes, at jeg har noget på hjerte og jeg udtrykker det igennem mit design. Det har altid sit eget budskab. Min måde at arbejde med lag på, kombineret med min passion og de historier jeg udtrykker gennem mit design, gør det opsigtsvækkende.

Jeg ser næsten mit tøj som mine børn. Du kan vælge at se på hvad der differentierer mit design, såsom detaljerne, men du kan også gå dybere og spørge, hvorfor? Og til det spørgsmål vil du altid få et svar, fordi alt jeg gør, det har en mening og enhver detalje har sin egen historie. Jeg værdsætter personligt den del af mit design; det valg, jeg giver beskueren. Beskueren kan altid vælge hvor meget han eller hun vil vide, og netop det er tydeligt i min seneste kollektion. Nogle mennesker ser den som noget smukt, nærmest brudeagtigt, imens andre gerne vil vide mere og som et resultat af det, ser de den død, der også er en del af designet.

Se mere på Muuse.com