Du kender A. Røge Hove for det konceptuelle, sexede og endda mystiske tekstil, der formes om dén krop, der tager det på, men hvordan har hun på få år forvandlet en enmandsvirksomhed til en global og anerkendt succes? Mød designeren her.
Jeg har syet, syslet og dimset så længe, jeg kan huske,” siger Amalie Røge Hove, der er vokset op i en kreativ familie. Moren er tekstildesigner og underviser, så Amalie, hendes tvillinge- og storesøster lærte tidligt at sy deres eget tøj. Hun var ikke i tvivl. Men det var skolevejlederen, da Amalie som teenager fortalte om sine fremtidsplaner.
“Det var bestemt ikke sådan, at hun sagde: “Yes … designer … megafed idé. Gør det!” fortæller Amalie Røge Hove, der i dag har strikket sig til international succes.
Hun er kun 19 år, da hun lander i Heathrow Lufthavn. Med sig har Amalie en opsparing, der skal bruges på kurser på Central Saint Martin og London College of Fashion.
“Jeg sagde til mig selv, at jeg kunne blive så længe, der var penge på kontoen,” fortæller Amalie Røge Hove, der flytter ind hos et familiemedlem for at spare på udgifterne. Ved siden af studierne arbejder hun deltid i highstreetbutikken Cos.
A. Roege Hove
“Det var fantastisk at være sammen med folk fra hele verden, der ligesom jeg var i London med den samme drøm og interesse for mode. Jeg blev bekræftet i, at det var designvejen, jeg skulle gå,” siger Amalie Røge Hove. Efter otte måneder slap pengene op. Hun rejste hjem til Danmark, søgte optagelse på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering (KADK), men kom ikke ind i de første forsøg. I stedet blev det til et ophold på TEKOs tekstilinje i Herning.
“Her lærte jeg at strikke, væve og brodere. Men uddannelsen var møntet på, at man skulle ud og undervise i håndværket efterfølgende, og det var ikke der min ambition lå. Jeg kunne ikke slippe drømmen om at kunne leve af mit eget design.”
I 2013 kommer hun endelig igennem nåleøjet på KADK’s tekstillinje, men hun har svært ved at falde til på designskolen.
Om Amalie Røge Hove
- Født den 28. december 1990, opvokset i Billund.
- Hun dimitterede i 2018 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi med en kandidat i Tekstildesign, og grundlagde i 2019 brandet A. Roege Hove, der i dag forhandles i 38 butikker fordelt over hele verden.
- I 2021 vandt hun den danske Wessel & Vett Fashion Prize, og i år er hun blandt de otte nominerede til den prestigefyldte designpris International Woolmark Prize.
- Hun bor på Frederiksberg med sin mand og datter.
“Jeg følte ikke helt, at jeg passede ind. Det var noget helt andet end i London. Der arbejdede vi til vi faldt om, og der var en stemning af, at man havde én chance. Sådan er det jo ikke i Danmark. Når jeg ser tilbage på den tid, husker jeg mest, at jeg sad alene i værkstedet og strikkede, strikkede og strikkede,” fortæller hun. Tilværelsen går i rutefart fra lejligheden på Amager til skolen på Holmen, til designfirmaet Aiayu i indre København for at hente poser med tøj, som hun reparerer for deres kunder hjemme i sin lejlighed. Designerne Cecilie Bahnsen og Mark Tan får også øjnene op for Amalies evner som strikdesigner – så hos dem får hun også flere og flere opgaver.
“Jeg er ikke et særligt socialt menneske, så den her tilværelse med mest at arbejde hjemmefra eller på værkstedet på skolen, passede mig ret godt,” siger Amalie Røge Hove.
A. Roege Hove
I de her år lærer hun, at en ting er at sætte tøj i verden, det tager tid. Men også hvor vigtigt det er at give det nedslidte nyt liv.
“Det gav god mening for mig både at skabe produkter, men også at se tøj igen, når det virkelig var blevet brugt,” fortæller Amalie Røge Hove, der mindes, at hun strikkede 22 par strømper hjemme i sin lejlighed til Cecilie Bahnsens første show under den københavnske modeuge i februar 2017. To og et halvt år senere stopper hun hos Bahnsen.
“Jeg elskede at arbejde for hende. Jeg lærte helt vildt meget. Men jeg indså også, at hvis man skal arbejde så hårdt, så skal det være med ens eget design.”
“Jeg tænkte ikke, at jeg var typen, der kunne gå rundt i en lang barselshyggeboble”
Barsels- og coronaboble
Efter uddannelsen på KADK og de mange bijobs, etablerer Amalie sit første eget studio på Nyvej på Frederiksberg – hvor hun i dag også bor sammen med sin mand René.
“Mit studio flyttede jeg ned i et kælderrum tæt på vores lejlighed – og det var faktisk rart at arbejde og privatliv blev en smule mere adskilt. Jeg tror også, at min overbo var lettet over, at min larmende strikkemaskine flyttede ud, siger hun.
Ambitionerne vokser, og det gør strikkemaskinen også, da hun i 2019 får et legat på 40.000 kroner fra Statens Kunstfond, som hun bruger på at købe en ny.
“Jeg ringede til min mor, og vi syntes, det var SÅ mange penge,” siger Amalie Røge Hove. Med den nye strikkemaskine flytter hun ud af kælderrummet og til nye og større lokaler i Sølvgade i Indre By. Og der er også et lille nyt liv, der vokser i samme periode. Datteren Wilma, der i dag er tre år gammel.
A. Roege Hove
“Jeg var glad for at være gravid. Og nu havde jeg ni måneder til at skabe en virksomhed, jeg kunne se frem til at komme tilbage til, efter at jeg havde født. For jeg tænkte ikke, at jeg var typen, der kunne gå rundt i en lang barselshyggeboble,” fortæller hun.
Men en slags boble blev det alligevel til. Amalie Røge Hove fødte Wilma i februar 2020, en måned før coronavirus-pandemien lukkede landet ned.
“Det endte med at være en gave. Ingen forventede noget af mig – både fordi jeg lige havde fået et barn, men også fordi alle andre heller ikke rigtig arbejdede,” husker Amalie Røge Hove, der hver dag gik gennem det øde København med barnevognen ind til studiet, hvor hun i fred og ro kunne arbejde, mens Wilma sov. I den periode skaber hun sin første fulde kollektion for sit mærke A. Roege Hove.
En seriøs virksomhed
Lot #29 på Gothersgade i København var en af de første butikker, der lagde en ordre. De bestilte 10 tasker, fem cardigans og tre nederdele. Amalie Røge Hove producerede selv det hele i studiet på Sølvgade og sagde til butikken: “Jeg siger til, når det er klar.”
“Vi blev nødt til at tage os sammen og få det her til at virke som en seriøs virksomhed”
Men der kom hurtigt fart på. Det internationale modesite Ssense havde fået øjnene op for A. Roege Hove. De lægger en ordre, Amalie og hendes nye praktikant ikke kan nå at producere selv. Ssense arbejder ikke med en “whenever it’s ready”-strategi, og de vil have A. Roege Hove-varer for 350.000 kroner.
“Vi blev nødt til at tage os sammen og få det her til at virke som en seriøs virksomhed.”
Amalie Røge Hove kørte til Herning, hvor hun ved, at der er et par fabrikker, der har gang i tøjproduktion, men uden succes. I mellemtiden har Amalies far, der bor i Irland, bedre held. Han siger til sin datter: “Ved du hvad, jeg kører sgu’ lige lidt rundt”. Her finder han en fabrik, der normalt producerer skoleuniformer, men på grund af pandemien har de intet at lave. Det bliver begyndelsen på et samarbejde, der også fungerer godt i dag.
A. Roege Hove
“Jeg strikkede en af hver style, sendte til dem, og så lavede de resten af Ssense-ordren”.
Nu har Amalie Røge Hove økonomisk mulighed og tid til at søsætte flere projekter og få flere forhandlere. Men den forretningsmæssige del bliver en udfordring for hende.
“Jeg syntes slet ikke, at det var lige så sjovt at lave den næste kollektion, som vi også solgte til Ssense.”
Der var gået forsendelser, regninger, produktion, logistik og økonomi i den. Og for lidt tid til design.
“Hver gang jeg kigger tilbage på styles fra den kollektion, kan jeg virkelig huske, hvordan jeg havde det, mens vi lavede den. Og det var ikke godt,” siger hun.
I dag har A. Roege Hove 38 forhandlere fordelt over hele verden. Alle styles bliver udviklet i studiet i Sølvgade, og produceret på fabrikker i Italien og Irland. A. Roege Hove beskæftiger i dag seks fuldtidsansatte, tre på deltid og to freelancere, hvilket betyder, at Amalie igen har fundet en balance i forretningsdelen og designpassionen.
“Hvad sker der her?”
A. Roege Hoves forhandlere er et miks af websites og fysiske butikker. Det, mener Amalie Røge Hove, er en fordel i forhold til at række ud til så mange kunder som muligt. Men det er i prøverummet, at hendes design kommer til sin ret.
“Mange tænker måske: ’Hvad sker der her?”
“Mange tænker måske: ’Hvad sker der her? Det ser meget småt ud’,” siger Amalie Røge Hove, der “lever for den transformation”, der opstår, når tekstiler forvandles fra bøjle til krop.
“Det er ikke alle, der kan visualisere looket, når en style hænger på en bøjle og måske mest af alt ligner et par strømpebukser. Derfor har vi også produceret kropsformede bøjler. Der er helt klart noget formidling i det. Det overvejede jeg slet ikke til at starte med. Jeg har for eksempel vilde ting fra Issey Miyake og noget af det bedste ved dem er, at når jeg tager dem på, så ser de anderledes ud, end på min veninde,” fortæller Amalie Røge Hove.
Nye muligheder
I november 2022 blev det offentliggjort, at A. Roege Hove er blandt de otte nominerede til den prestigefyldte designpris International Woolmark Prize. Vinderen, der offentliggøres i maj 2023, modtager omkring en million danske kroner, men allerede nu har nominationen åbnet nye døre.
Alle brands skal arbejde med uld, hvilket er et nyt materiale for A. Roege Hove.
“Vores egne strikkemaskiner på Sølvgade har begrænsninger i forhold til, hvad de kan, og vores idéer rækker bare udover, hvad der kan lade sig gøre. Derfor har det været vildt fedt at få mulighed for at møde kompetente mennesker, der i forhold til fabrikker og økonomi har hjulpet os med udvikling af styles, vi ikke tidligere er lykkes med,” siger Amalie Røge Hove, der blandt andet har været i Amsterdam for at udvikle nye metoder. Noget flere forskellige styles i AW23-kollektionen, som A. Roege Hove præsenterede under modeugen i februar i København, bar præg af. Til showet blev en model klædt på foran publikum.
A. Roege Hove
“Vi viste hvordan, strikken kan forme og strække sig. Og det havde jeg drømt om at vise i flere år. Nu havde vi tid og overskud til det. For der er ikke bare én form. Den bliver skabt sammen med kroppen. Det synes jeg, vi lykkedes med at vise,” siger Amalie Røge Hove.
Spørger man Amalie Røge Hove, hvad hun drømmer om i fremtiden, siger hun: “Jeg vil gerne teste nye materialer, man ikke har set i tøj endnu. Og arbejde mere med innovationsdelen af håndværket. Vi skal udforske på et endnu mere nørdet niveau.”
Mon studievejlederen siger: “Yes, megafed idé, gør det!”?
