Loafers er go-to for mange, men dette efterår har den fået en overhaling af en bestemt anden sko – som du måske mest af alt, er vant til at se hos dine bedsteforældre.
Der er gode grunde til, at loafers er blevet en favorit hos mange mennesker. Skoen er ikke for kølig og ikke for varm, den kan bruges til både hverdag og til pæn, og så er den tidløs – men er der et karaktertræk, som sjældent er gældende for skoen, så er det behagelig. Og her kommer efterårets velkendte skotrend ind i billedet og bidrager med en god portion komfort.
Sejlerskoen, som de fleste kender og muligvis allerede ejer, har nemlig fundet sig vej tilbage i modebilledet og i særdeleshed på Instagram. Særligt Miu Miu-udgaven har været velrepræsenteret på de sociale medier allerede, men også på catwalken hos blandt andre Miu Miu og Bally – og ligesom med loaferen forstår vi godt hypen omkring den ellers lidt bedsteforældre-agtige sko.
Sejlerskolen har nemlig lidt a la samme funktion som dine loafers, de er mindst lige så klassiske og tidløse, til gengæld er de bare lige en tand mere behagelige, og så kan de også nemt styles med en smart uldsok, når det begynder at blive endnu koldere.
Blandt andre har danske Pernille Teisbæk bidraget til, at sejlerskoen har været uundgåelig på vores sociale medier, her i Miu Miu-udgaven. Der findes dog hundredesytten udgaver af sejlerskoen, både i forhold til farver, sål og detaljer – og pris. Herunder har vi udvalgt en række af de smarteste modeller, som kan fås lige nu.
View this post on Instagram