Mød blandt andre X Factor-vært Maria Fantino, designer Caroline Engelgaar og The Soulfuls-stifter Aram Ostadian-Binai
I ELLEs decemberudgave kan du glæde dig til at møde 28-årige Maria Fantino, der har landet drømmejobbet som X Factor-vært.
Hun har altid haft trang til at underholde, men har kæmpet mod fordomme, nedladende kommentarer og sin egen indre tvivl. Lær hende bedre at kende i et stort interview.
I det nye ELLE har vi også mødt fire personer, som på hver deres måde har defineret modeåret, der gik. Caroline Engelgaar, kreativ direktør i Mark Kenly Domino Tan, Kristoffer Kongshaug bag Forza Collective, Kasper Andersen, frisør og hårstylist, samt Nicklas Skovgaard med modebrand i eget navn.
Fælles for alle fire er, at de i 2023 har gjort den danske modebranche mere international, farvestrålende, kompromisløs og langtidsholdbar.
I dette nummer af ELLE klæder vi dig også godt på i blød strik, lange støvler & funklende detaljer. Drøm dig væk i røde accessories, elegante hæle til årets sidste fester og lad dig inspirere af 90’ernes ubesværede stil.
Vi har også talt om inspiration med Senior Brand & Art Director i Skall Studio Clara Dyrhauge, om makeup og skønhedsrutiner med The Soulfuls-stifter Aram Ostadian-Binai og om vin og champagne med @malolaktisk.
Vi guider dig til NYC, byen der aldrig sover, og så har vi besøgt Michael Høgh, interiørkonsulent hos Tapet-Cafe, der sammen med sin mand har indrettet et stråtækt bondehus med nøje udvalgte antikviteter og loppefund.
Alt det, og meget mere, kan du glæde dig til i decemberudgaven af ELLE, som du kan tegne abonnement på via link i bio for helt ned til 89,95 kroner.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.