2015 er for alvor ved at gå på hæld, og her på ELLE-redaktionen betyder det selvfølgelig, at vi gør status på årets største, sjoveste, mest glamourøse og ekstravagante modeøjeblikke anno 2015. Vi har samlet de 20 største modeøjeblikke i 2015, og du kan se dem alle her....
Om små 2 uger siger kalenderen 2016, og her på ELLE-redaktionen er vi derfor så småt begyndt at tage afsked med 2015 og alle de store, sjove, mindeværdige og overraskende modeøjeblikke, som året bød på.
Husker du fx hvordan Céline tilbage i januar annoncerede, at deres nye kampagneansigt var den 80-årige (!) amerikanske forfatter og journalist, Joan Didion? En tendens, der viste sig at bane vejen for en lang række af de andre store modehuse, som for alvor satte en tyk streg under, at mode absolut ingen alder har.
Se også: Velkommen til ELLEs fire nye bloggere
Eller husker du Dolce & Gabbanas store catwalk-stunt, som bare var spot on på den tid, vi lever i lige nu, eller årets mest hypede samarbejde mellem H&M og Balmain?
Sammen med ELLEs moderedaktør, Josephine Aarkrogh, og ELLEs stylingredaktør, Mie Juel, har vi samlet alt det og meget mere i vores store tilbageblik på årets største modeøjeblikke i 2015.
Se de 20 største modeøjeblikke fra 2015 i galleriet, og se tilbage på et år, som kun kan betyde én ting: der er i den grad lagt op til et festfyrværkeri af format, når det gælder moden anno 2016!
Se også: Årets 10 mest populære Oscar-kjoler
… Vi glæder os!
Psst… Brug pilene eller ‘swipe’ dig gennem galleriet!
Foto: All Over Press
#1: 2015 blev året, hvor der skete store forandringer på særligt den franske modescene. 2015 var nemlig året, hvor store og ikoniske designere som Alexander Wang, Raf Simons og Alber Elbaz forlod posterne som chefdesigner og kreativ direktør hos henholdsvis Balenciaga, Christian Dior og Lanvin.
Foto: All Over Press
#2 : I 2015 åbnede Illum den ene luksusbutik efter den anden, og her på ELLE-redaktionen er der ingen tvivl om, at Illums åbning af luksusbutikker som Balenciaga, Céline og Saint Laurent var noget af det, der gjode 2015 til et ekstra godt år på den danske modescene.
Foto: All Over Press
#3 : Valentino overraskede alle under deres AW15-show i Paris med den absolutte fashion-gimmick i 2015: Zoolander-drengene Ben Stiller og Owen Wilson indtog nemlig showet i bedste stil. Uden tvivl et af årets absolutte højpunkter på catwalken. Fik du ikke set den sjove entré? Se klippet fra showet her
Foto: All Over Press
#4: Hvis der er ét brand i 2015, som ikke har været til at undgå hverken på catwalken, i gadebilledet og på alle kendisserne, er det Gucci. Ja, man kan nærmest tale om, at 2015 har været præget af en Gucci-feber, siden Alessandro Michele tidligere i år blev udnævnt som den nye kreative direktør for det italienske modehus. Vi kan slet ikke vente med at se, hvad den 42-årige Alessandro har i ærmet til os i 2016.
Foto: All Over Press
#5: Kendall Jenner og Gigi Hadid er uden tvivl årets it-girls, topmodeller og 'talk of the town'. De to it-girls har ikke kun skabt sig en lynkarriere på catwalken og hos designerne, men også indtaget de sociale medier i en fart, man næsten ikke skulle tro var muligt. Året kulminerede for både Kendall og Gigi, da de begge blev udpeget til at gå årets Victoria's Secret Fashion Show, hvor de to topmodeller (selvfølgelig) leverede en super performance. Ja, det er vist kun én ting at sige: ... "Where Kendall and Gigi goes, we follow!"
Foto: All Over Press
#6: I 2014 ledte Marc Jacobs efter sine kampagnemodeller på de sociale medier, og i 2015 gik den amerikanske designer efter de ældre kvinder. En mission, der betød at ingen ringere end den 69-årige sangerinde, Cher, kom til at pryde Marc Jacobs AW15-kampagne. I 2015 var der flere designere, der brugte ældre kvinder som kampagnemodeller, herunder Saint Laurent og Céline. Se alle kampagnerne her
Foto: All Over Press
#7: Et af årets helt store højdepunkter på alle medier i 2015, var uden tvivl da (tidligere) Bruce Jenner kom på forsiden af Vanity Fair som Caitlyn Jenner og dermed stod frem omkring sin kønsoperation fra mand til kvinde. På forsiden af Vanity Fair introducerede Bruce Jenner sit nye jeg som Caitlyn Jenner under overskriften 'Call me Caitlyn'. Bruce Jenner/Caitlyn Jenner, der er far til både Kendall og Kylie Jenner og stedfar for Kardashian-søstrene, har siden offentliggørelsen af operationen modtaget stor anerkendelse og respekt fra omverdenen.
Foto: All Over Press
#8 : Vi kan ikke komme udenom det: 2015 blev et år, hvor de sociale medier blev (endnu) tydeligere. Nu ikke kun i form af selfies og backstage-billeder, men direkte fra catwalken. Et af de modehuse, der tog de sociale medier til det næste skrift, var Dolce & Gabbana, hvor alle deres modeller havde mobiler og selfie-stænger med ind på catwalken til SS16-showet. We like!
Foto: All Over Press
#9: Dolce & Gabbanas selfie-gimmick var ikke det eneste anderledes tiltag, som det italienske modehus tilførte catwalken i 2015. Under deres AW15-show hyldede de nemlig på bedste italienske stil alle mødre i verden ved at lade modellerne komme ind med babyer i favnen og børn i hænderne. Aw, det var fint (og sødt!). Se alle catwalk-billederne her
Foto: All Over Press
#10: Vi kommer ikke udenom Chanel, når kalenderen siger 2015. Igen, igen forførte og overraskede Chanel hele modeverdenen med et ekstravagant, anderledes og virkelig gennemført SS16-show direkte fra Grand Palais i Paris med det mest cool lufthavns-tema. Hvis du ikke fik set billederne fra showet, kan du se dem allesammen her . Uden tvivl et must-see for en ægte fashionista (og Chanel)-addict!
Foto: All Over Press
#11 : Når det gælder den danske modescene, er der særligt ét øjeblik, der står klart for os. Udover at årets ELLE Syle Awards 2015 blev et festfyrværkeri af en aften, som vi sjældent glemmer, så var det også aftenen, hvor to af dansk modes største personlighed og dygtigste kræfter blev hyldet med årets ELLE-pris. ELLE-prisen til ELLE Style Awards 2015 blev nemlig overrakt til Uffe Buchard og Kim Grenaa for deres store arbejde og engagement på den danske modescene. Et ægte og virkelig fint øjeblik, som vi sent glemmer her på ELLE-redaktionen. Vil du med til dette års ELLE Style Awards? Så køb din billet allerede i dag lige her !
Foto: All Over Press
#12: Vi kommer ikke uden om Balmain x H&M-samarbjedet, når vi kigger tilbage på 2015. Allerede fra den dag, hvor samarbejdet blev offentliggjort, begyndte hele modebranchen og omverdenen at tælle ned. Aldrig har en H&M-kollektion været så hypet, og aldrig har vi set en kollektion blive udsolgt så hurtigt. Men med årets absolutte it-girls og topmodeller, Kendall Jenner, Gigi Hadid og Jourdan Dunn og en kollektion i ægte Balmain-stil, var der selvfølgelig lagt op til en succes. Få en gensyn med kollektionen her og kampagnen med Kendall, Gigi og Jourdan i her .
Foto: All Over Press
#13 : De seneste års absolutte topmodel og it-girl Cara Delevingne tog en overraskende drejning i 2015. Den populære model meldte nemlig ud, at hun sætter modelkarrieren på hold for en stund for at satse mere på en karriere som skuespiller. I 2015 havde hun premiere med spillefilmen Paper Towns, hvor Cara Delevingne har en bærende rolle.
Foto: All Over Press
14: Da Justin Bieber poserede i næsten ingen tøj for undertøjsmærket Calvin Klein gik internettet, og særligt de mange beliebers i spåner. Og med Kendall Jenner i samme kampagne, var der lagt op til en succes for undertøjmærket Calvin Klein, da de lancerede kampagnen #MyCalvins. En kampagne, som Calvin Klein kun kan have solgt rigtig mange boksershorts og undertøj på...
Foto: All Over Press
#15: Lily-Rose Depp, den smukke datter af Vanessa Paradis og Johnny Depp, gik i 2015 i sin mors fodspor og blev kampagneansigt og ambassadør for det franske modehus Chanel. En pige, som vi er helt sikre på, at vi kommer til at se meget mere til i 2016.
Foto: All Over Press
#16: Taylor Swifts #girlsquad blev også en af årets mest omtalte begivenheder. I forbindelse med musikvideoen til "Bad Blood" hæv hun nemlig ingen ringere end navne som Gigi Hadid, Cara Delevingne, Lily Aldridge, Selena Gomez, Karlie Kloss, Jessica Alba og Martha Hunt med i videoen. Well done, Taylor!
Foto: All Over Press
#17 : 2015 blev også året, hvor den nøgne kjole fik succes på den røde løber. her er det Beyoncé, Jennifer Lopez og Kim Kardashian og deres 'nøgne' kjole fra den røde løber i 2015.
Foto: All Over Press
#18 : Bag håret til en af årets største internationale filmsucceser, Hunger Games: Mockingjay Part 2 var den danske hårartist Søren Bach med. Thumps up!
Foto: All Over Press
#19: I rækken af ældre kvinder i front for de internationale modehuse kommer vi ikke uden om den ikoniske og prisbelønnede (80-årige!) amerikanske forfatter og journalist, Joan Didion, som blev Célines SS15 kampagnemodel... Det bedste eksempel på, at mode absolut ingen alder har!
Foto: All Over Press
#20: Burberry var også med på social-media bølgen i 2015, men tog skridtet videre. Burberry valgte nemlig at offentliggøre deres SS16-kampagne på snapchat!