Mode

Dagens stiltip: Hvid som sne til nytår

- 30/12/2015

Vil du undgå at dukke op i en sort kjole nytårsaften ligesom resten af selskabet? ELLEs stylingredaktør, Mie Juel, har dedikeret dagens stiltip til, hvordan du skiller dig ud nytårsaften uden at vælge den nemme sorte kjole...

Tør du skille dig lidt ud nytårsaften og vælge en anden løsning end det klassiske sorte outfit, som (med garanti) er den løsning, som størstedelen festen kvindelige gæster vælger?

ELLEs stylingredaktør, Mie Juel, anbefaler, at du skifter den sorte kjole ud med et to-delt hvidt outfit: 

“Det er næsten stensikkert, at flertallet dukker op i en sort kjole nytårsaften. Men vil du i virkeligheden ikke gerne skille dig lidt ud? En god måde at gøre det på, uden du ligner et fest fyrværkeri, er ved ikke at tage en kjole på og klæde dig i hvidt fra top til tå. Det er lige så klassisk og sofistikeret som sort – selvfølgelig lidt mere udsat for rødvins pletter, men det er ikke noget som en omgang rens ikke kan klare, og det er jo nytårsaften, så du må gerne gøre dig lidt mere umage. Og det gode er, at du kan bruge toppen og buskerne hver for sig bagefter – så det kan godt betale sig!”