Celebrity style

Mandagsmuse: Mia Wasikowska

- 02/03/2015

Den australske skuespillerinde flyttede til Hollywood som bare 17 årig og er i dag, 9 år senere, en anerkendt skuespillerinde med et imponerende CV. Vi er vilde med den smukke unge pige, som du kan lære lidt bedre at kende her...

Det australske talent, som du mødte i vores marts-nummer, havde ingen nem start på karrieren, da hun ankom til Los Angeles som 17-årig. Hvis man spørger Mia Wasikowska føler hun sig ikke som en berømthed, men nærmere som en anonym pige, hvilket siger lidt om hvor solidt hendes australske fødder er plantet på jorden. Om ikke andet har hun haft stor succes og er blevet rost for sin optræden i diverse film. Vi tegner et lynportræt af skuespillerinden…

Hvem: Mia Wasikowska født den 14. oktober 1989 i Canberra, Australien.

Derfor skal du kende hende:

Som datter af to australske fotografer er Mia Wasikowska vokset op i en kreativ familie, og med et sandhedssøgende sind og en trang til at udforske verden, fik hun rollen som Alice i Tim Burtons genfortælling af Alice i Eventyrland. Mia Wasikowska siger selv om rollen: ”Alice har en ubehag i sit sind og i samfundet. Jeg har helt klart haft den samme følelse af ikke at passe ind. Alice er også en som betragter verden og tænker meget over tingene, hvilket er meget lig med min personlighed”.

Læs også: Feminine forårsvibes på budget

Et andet nævneværdigt øjeblik i Mia Wasikowskas karriere, må siges at være i 2012, efter hendes rolle i Jane Eyre, da Meryl Streep vandt en golden globe og kom med følgende udtalelse i sin takke tale: ”Hvad med Mia Wasikowska i Jane Eyre?”.

Derudover har modeverden også fået øjnene op for den blonde skønhed. Hun var i 2012 kampagne model for Miu Mius forårs kollektion og optrådte samme år på et cover for Vanity Fair. 

Højdepunkter:

2007: Hun spiller rollen Amelia Hamilton i filmen September.

2008: Mia Wasikowskas får sin første amerikanske film optræden i Defiance.

2010: Mia Wasikowska spiller Alice i Alice i Eventyrland og har også rollen som datter af et lesbisk par i filmen The Kids Are Allright.

2011: Mia Wasikowska spiller Jane i filmen Jane Eyre. Hun bliver også castet til filmen Albert Nobbs, hvor hun bliver stedfortræder for Amanda Seyfridge.

Læs også: De bedste øjeblikke fra den røde løber

2013: Dette år er hun med i film som Only Lovers Left Alive, Soker, Tracks og The Turning.

2014: Mia Wasikowska spiller Emma Bovary i filmen Madame Bovary.

2015: Hun er snart aktuel over for Julianne Moore i den prisbelønnede Maps to The Stars, som har premiere den 16.07.15.

Bonus info:

Da Mia Wasikowska var helt ung dansede hun ballet på højt plan, og satsede på at blive professionel. Det satte en skade en stopper for da hun var 14 år gammel.  

Psst… se billeder af Mia Wasikowska i galleriet og tegn et abonnement på ELLE her