Alt fra romantiske sløjfer til sexede kreationer i pailletter og sheer tyl var at spotte til dette års Golden Globes, hvor stjernerne havde fundet deres bedste looks frem til den røde løber.
Mandag d. 8. januar løb det 81. Golden Globe Awards af stablen.
Det prestigefyldte award-show markerede dermed starten på det nye år, men i høj grad også afslutningen på den betændte SAG-strejke, der har ligget Hollywoods filmbranche øde i store dele af sidste år.
Der var med andre ord lagt i kakkelovnen til en fejring af dimensioner, hvor stjernerne mødte talstærkt op for at hylde deres branche.
Aftenens helt store vindere blev blockbuster hittet ‘Oppenheimer’, der hev hele fem priser hjem, og dermed vippede en anden storfavorit, Barbie, af pinden, der kun gik hjem med én pris. På seriesiden hittede HBOs ‘Succession’, der løb med fire priser. Skarpt efterfulgt af seriehittet ‘The Bear’, som mange måske vil genkende på stjerner som Jeremy Allen White og Ayo Edibiri.
Og de mange priser blev traditionen tro modtaget i de flotteste looks.
På roberne var adskillige romantiske deltager som sløjfer og pailletter at spotte, mens også en række stjerner var trukket i årets helt store farve; rød.
Flere mødte også op i en anden af årets helt store trends, nemlig sheer trenden. Denne blev igen set hos skuespiller Florence Pugh, mens også Rosamund Pike, gav sit bud i en dramatisk Dior Couture kreation.
Den sorte kjole gav med sit slør og dekoration af blomsterapplikeringer og et overstykke i fiskenet en excentrisk gotisk vibe, der rimede på den hypede film ‘Saltburn’. En film, som skuespilleren da også spiller hovedrollen i og som også var en af aftenens yndling.
På den røde løber sås desuden også alt fra Timothée Chalamet i pailletbesat suit, Taylor Swift i limegrøn Gucci og Margot Robbie, der endnu en gang sås bannerføre ‘barbiecore’. Se alle de flotte looks i galleriet nedenfor.
Lyt til ELLEs podcast ‘Klædt På’, som er din månedlige podcast om tendenser, strømninger og insiderviden fra modens verden med Mads Emil Grove Møller som vært.