Der er dømt overraskende perfektion helt ned til de hvide strømpebukser og hvide ballerinasko.
Denne artikel indeholder sponsorerede links.
Hvide strømpebukser har et lidt blakket ry for at være forbeholdt små piger eller give utilsigtet blege ben.
Men den fordom tager vi op til revision efter at have vidnet Gigi Hadid give en lektion i, præcis hvordan et par hvide strømpebukser skal styles.
Modellen, der fra 3. marts er aktuel med Netflix-modeserien ’Next in Fashion’, hvor hun sammen med Tan France skal finde USA’s næste store modedesigntalent, har nemlig netop bevist, at hvide strømpebukser faktisk kan være overraskende smarte.
Iført en oversized blazer, hvid rullekrave, hvide accessories og fortsatte det hvide team under den lange blazer med strømpebukser og ballerinasko i samme snefarvede nuance.
Og tone-i-tone ideen er måske netop det, der får de hvide strømpebukser til at spille.
Resultatet er i hvert fald et fuldkommen overlegent eksklusivt udtryk (hvid har ofte den effekt), som på en og samme tid er dressy, og afslappet – og utroligt on point modemæssigt, idet valget af ballerinasko tapper lige durk ind i den allestedsnærværende ’balletcore’-trend, der ikke er til at komme uden om.
Dertil har Hadid tyet til et trick, som vi før har set Kendall Jenner og Victoria Beckham hive op af styling-kufferten, som er den letteste vej til ben, der ser længere ud: Nemlig ikke blot at lade en oversize blazer udgøre det for kjole (og bukser for den sags skyld), men dertil at bruge strømpebukser og sko i samme farve, hvilket giver den optiske illusion af længere ben, når der ikke er nogle farvemæssige afbrydelser omkring anklen.
Shop looket og gør Hadid kunsten efter nedenfor – for, indrøm det bare: Det er jo præcis sådan vi gerne vil gå foråret i møde, ikke?
Solbriller, Celine, 3.400 kr. hos Mytheresa.com
Cashmere-sweater, Cos, 1.300 kr.