Celebrity style

British Fashion Awards 2021: De bedste looks fra den røde løber

- 30/11/2021

Mandag kunne British Fashion Awards igen afholdes i Royal Albert Hall i London efter sidste års nedlukning, og i samarbejde med TikTok blev modeindustriens vigtigste navne hyldet.

British Fashion Awards 2021, præsenteret af British Fashion Council og TikTok, kunne mandag aften igen afholdes i Royal Albert Hall i London efter sidste års nedlukning. 

Og her blev der sat punktum for året, der på mange måder har ændret modeindustrien med nedlukninger, restriktioner og ‘social distancing’.

 

Læs ogå

Alle de vildeste looks fra den røde løber

Den ekstravagante og festlige aften blev ledet af ingen ringere end skuespiller, sanger, direktør, komponist og forfatter Billy Porter, der indtog den røde løber omgivet af performance-dansere, alle iført Richard Quinn. 

Åbningstalen blev afholdt af skuespiller Idris Elba, der hyldede den afdøde designer Virgil Abloh, der i søndags gik bort. Abloh blev desuden, sammen med 15 andre ‘Leaders of Change’ hyldet for sit store arbejde med at påvirke modeindustrien i en positiv retning.

 

Kim Jones, kreativ direktør for Dior Men og Fendi, vandt prisen ‘Designer of the Year’, Simone Rocha vandt ‘Independent British Brand’ mens Nensi Dojaka vandt prisen ‘BFC Foundation Award’ og dermed vil modtage financiel støtte. 

Og apropos dygtige designere, var aftenens gæster selvfølgelig iført de smukkeste designer-looks på den røde løber. Du kan se de bedste looks i galleriet herunder.